Klassisk filmtur i New York

Klassisk filmtur i New York

Tag med på en klassisk filmtur i New York, og se en lang række steder, hvor filmklassikere er blevet indspillet. Turens fokus er på “Turner Classic Movies”, et samarbejde mellem de to store mediekoncerner Turner Entertainment Company og Warner Brothers. De står bag mange klassiske film som blandt andet “King Kong”, “Ghostbusters” og “Breakfast at Tiffany’s”.

Denne tour er desværre ikke tilgængelig. Du kan booke New York TV and Movie Sites Tour istedet. 

Contents

Bustur til filmlokationer

Du mødes med den erfarne guide, som nogle gange også arbejder som skuespiller, ved Times Square. Her stiger du ombord på bussen, der tager dig med på en 3 timer lang guidet rundtur gennem Manhattan. Der bliver indspillet film og tv-serier i New York på daglig basis. Der er derfor mange steder, som du nok kan genkende fra det hvide lærred. Busser tager dig med forbi mange velkendte filmlokationer, og undervejs bliver der vist klip fra de film, der er indspillet der. Blandt andet ser du Empire State Building, som spiller en central rolle i filmklassikeren King Kong. Du vil også se et market, som du måske kan genkende fra filmene “Manhattan” og “You’ve got mail”. Ikke mindst får du set den subway-rist, der gav Marilyn Monroe sus i skørtet i den legendariske scene fra “The Seven Year Itch”. Turen er perfekt, hvis du gerne vil kombinere din kærlighed til film med sightseeing på Manhattan.

Klassisk filmtur i New York- Lejligheden fra Breakfast at Tiffany's Klassisk filmtur i New York - Zabar's

Erics tip: “Undervejs på turen stoppes der flere steder, så du kan tage billeder. Blandt andet stopper bussen ved Zabar’s, der sælger retter fra hele verden. Hvis der er tid til det, kan jeg absolut anbefale at købe noget lækkert at spise derinde.”

Praktisk information

Efter dit køb modtager du et værdibevis via e-mail. Værdibeviset kan du enten printe ud og bruge som billet til turen, eller du kan fremvise det på din mobiltelefon.

  • Varighed: omkring 3 timer
  • Afgangssted: Times Square, Midtown Manhattan
  • Afgangstid: klokken 10.30

Book billetter til New York TV and Movie Sites Tour her

Ved at fortsætte med at bruge dette website giver du samtykke til brug af cookies og privatlivspolitikken. Find ud af mere her.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev