Natklubber i Meatpacking District
Natklubber i Meatpacking District er eksklusive og dyre, og det er den hotteste del af New York at gå ud i. Det er derfor det helt rette sted at være og blive set for de festglade. Her på siden finder du gode steder at besøge i Meatpacking District.
Eric's Index
Biergarten, The Standard og Le Bain
Der er mange barer og klubber i Meatpacking District, hvor Biergarten, The Standard og Le Bain er nogle af de mere populære. Du får en fuldendt aften i byen, hvis du besøger denne trio, som alle er en del af The Standard Hotel. Du er sikret varierede oplevelser og underholdning i Meatpacking District, hvis du aflægger alle tre steder et visit.
Vil du gerne spise på The Standard? Så er det en god idé at tage derhen tidligt for at booke et bord. Almindeligvis skal man vente et godt stykke tid på at få et bord, og Biergarten er det perfekte sted at slå tiden ihjel. En yderligere fordel er, at Biergarten normalt ikke er proppet tidligt på aftenen. Senere på aftenen kan der dog nemt være mindst 20 minutters ventetid.
Biergarten
Som navnet antyder, så er Biergarten på The Standard som en tysk biergarten (ølhave), komplet med lange picnicborde. Er du ikke vild med øl? Så fortvivl ej, for du kan også købe vin og drinks. Sørg for at komme tidligt på aftenen, for det er et meget populært sted at starte en bytur i New York. Gæsterne er en blandet skare med trendy lokale og alle mulige turister. Dørmændene scanner dit outfit, men hvis du har klædt dig med henblik på at fortsætte aftenen på The Standard og/eller Le Bain, bør du ikke have noget problem med at komme ind.
The Standard Grill
The Standard Grill er et rigtig godt sted at spise. Her serveres der nemlig lækre retter i hyggelige omgivelser, og restauranten egner sig især godt til en date eller en særlig lejlighed. Retterne på menuen serveres i amerikansk portionsstørrelse. Deres whole roasted chicken til to personer kan nemt mætte tre – medmindre du allerede er vant til amerikanske portionsstørrelser selvfølgelig! Derfor er det ret ærgerligt, at de på The Standard Grill ikke er vilde med, man deler maden. Det er ellers normalt overhovedet ikke er et problem i New York.
Le Bain
Når du har besøgt Biergarten og The Standard, kan du passende lægge vejen forbi Le Bain. Vær forberedt på “door bitches” (en kvinde eller mand i døren, som bedømmer udseendet på dem, der gerne vil ind), men lad dig ikke skræmme af dem! Sørg for at have chikt tøj på, og ankom ikke med en stor gruppe eller en gruppe bestående af flere mænd end kvinder. På en lørdag aften lige inden midnat skal du stå i kø i omkring 15 minutter for at komme ind.
Når du er kommet ind, tager du elevatoren op til natklubben. Klubben er stor efter New York-standarder. Det gode ved Le Bain er, at folk danser derinde. Det er ellers usædvanligt i New York, hvor de lokale foretrækker at stå med en drink i hånden og småsnakke med hinanden. Det er nu heller ikke så tosset at hente a drink oppe i baren. Den ligger nemlig ved et vindue og byder på en imponerende udsigt over byen.
Sørg endelig for at besøge klubbens berømte rooftop-terrasse, hvis vejret er til det. Her er der en bar og endda en lille bod, hvor der sælges crepes – den perfekte natmad. På kølige dage skal du ikke lægge din jakke i garderoben nedenunder med det samme.
Plunge Rooftop Bar + Lounge
Plunge Rooftop Bar på Gansevoort Hotel er ikke rigtig kendt som en natklub, hvor man kan danse, men atmosfæren er rigtig god. Klubben ligger på taget af Gansevoort Hotel og byder på en swimmingpool og en fantastisk udsigt over New York og New Jersey. Det er et super sted, og det at gå rundt i tagbaren er faktisk en oplevelse i sig selv!
Dresscoden er “dressy casual”; hvilket vil sige pænt tøj, og sørg også for at have pæne sko på (ingen sneakers!). Dresscoden passer godt til barens ret eksklusive atmosfære. På hverdage kan du som oftest sætte dig i en af sofaerne med en simpel cocktail til 15 $ eller en øl til 10 $. I weekenden derimod skal du bestille en hel flaske spiritus for at få en siddeplads. Flasken skal koste mindst 250 $ (plus moms og drikkepenge), og må ikke deles mellem mere end fire personer. Der er altid gratis entré.
Foruden det faktum, at du ikke behøver bruge så mange penge på en god bytur på en hverdag, så er der en yderligere fordel. Det er nemlig meget nemmere at komme ind, og der er ikke lang kø på hverdage. Vil du alligevel gerne på Plunge Rooftop Bar i weekenden? Så prøv at tage derhen inden kl. 23.00, så du ikke skal stå så længe i kø. Sørg altid for at tage dit pas med som legitimation!
TAO Downtown
I nærheden finder du TAO Downtown, som er en luksuriøs restaurant og natklub. Restauranten prydes af en kæmpes statue af gudinden Quan Yin. Hun troner over en dam med koi-fisk, og hendes udseende ændres ofte vha. Lysprojektioner. Musikken på TAO er skruet i vejret, så lad være med at tage derhen, hvis du gerne vil nyde en romantisk og stille middag. Regningen bliver stor, men til gengæld er du garanteret en super aften i byen på TAO. Det kan endda være du spotter en kendis der!
Hjalp denne artikel? Anbefal den ved at give mig en bedømmelse: