2.2m
Spørgsmål? E-mail eric@newyorkcity.dk
Pennsylvania Hotel i New York

Pennsylvania Hotel i New York

Pennsylvania Hotel i New York

Hotel Pennsylvania i New York er et godt hotel, hvis du gerne vil bo i centrum af Midtown Manhattan, og dit budget er lavt. Værelserne er ok, men det er fremfor alt beliggenheden og prisen, der er det gode ved hotellet. Der er altid mange mennesker i lobbyen, hvilket bidrager til hotellets livlige New York atmosfære.

Hurtig betjening

Personalet på Hotel Pennsylvania taler flere sprog, og de besvarer gerne spørgsmål fra gæsterne. På hotellet forstår de, at du gerne vil have mest muligt ud af din tid i New York. Det har de gjort deres bedste for at indrette sig efter. Du kan benytte dig af ekspres check-ud og bagageopbevaring, hvilket er smart, hvis du skal flyve sent på dagen.

Simple værelser

Værelserne på Hotel Pennsylvania pæne og ryddelige. De er simple, men hvis du ikke har planer om at bruge meget af din kostbare tid i New York på et hotelværelse, så er disse værelser ganske udmærket. Sengene er hårde men behagelige, og badeværelserne er små men rene. På grund af hotellets placering kan du formentlig høre byens støj, men det burde ikke være så slemt sent på aftenen.

Pennsylvania Hotel i New York - Værelse Pennsylvania Hotel i New York - Lobby

Faciliteter

Værelserne har tv, strygejern og -bræt samt hårtørrer. I den store lobby er der aviser, og du kan opbevare bagage og hente pakker i receptionen. I stueetagen kan du spise på Lindy’s Restaurant.

Beliggenhed

Hotel Pennsylvania ligger på 7th Avenue i Midtown Manhattan. Beliggenheden er perfekt, eftersom mange af New Yorks berømte seværdigheder er tæt på. Empire State Building ligger lige om hjørnet, og der er 50 meter til stormagasinet Macy’s. Desuden ligger hotellet lige overfor Madison Square Garden, hvor New York Knicks og Rangers spiller. Med tog eller subway kan man nemt komme fra hotellet til Penn Station, og busterminalen Port Authority ligger kun et par blokke væk.

Book et værelse på Pennsylvania Hotel hos Booking.com her

Pennsylvania Hotel i New York - Facade Pennsylvania Hotel i New York - Reception

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Eric’s New York Find den gratis i App Store
App store Google play
Ved at fortsætte med at bruge dette website giver du samtykke til brug af cookies og privatlivspolitikken. Find ud af mere her.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev


Søg efter billetter