Pod Hotel 39 i New York

Pod Hotel 39 i New York

Pod Hotel 39 i New York er et moderne hotel med rimelige priser og en god beliggenhed i hjertet af Manhattan. Hotellets filosofi er ganske klar og enkel: “ud med det unødvendige”, og det kommer tydeligt til udtryk. Værelserne er små, men stilfulde, og de er udstyret med “alt det du har brug for, og intet af det du ikke skal bruge”. Samtidig er priserne meget fordelagtige. Hotellet har virkelig sin egen stil og en hyggelig stemning, og det er et godt valg, hvis du rejser alene.

Book et værelse på Pod Hotel 39 hos Hotels.com her
Book et værelse på Pod Hotel 39 hos Booking.com her

Contents

Værelserne

Pod Hotel 39 har 6 forskellige slags værelser at vælge mellem. De er alle ret små, men takket være det funktionelle design virker de større. Alle værelserne er lyse og har eget badeværelse, hårtørrer og strygejern. Du kan spille musik via værelset mediecenter, se en film på fladskærms-tv’et, justere lys og aircondition samt benytte dig af hotellets gratis wi-fi til at sende vennerne derhjemme opdateringer fra storbyferien.

Pod Hotel 39 i New York - Bunk Pod Pod Hotel 39 i New York - Single Pod

Faciliteter

Pod Hotel 39 kompenserer for at værelserne er små ved at have mange fællesområder. Playroom & Bar er det perfekte sted at slappe af, snuppe en bid mad, udfordre de andre hotelgæster til et slag bordtennis, få varmen ved pejsen eller se sport med vennerne. Der er også to private rum, hvor du kan se dit yndlingshold spille. Det bedste er dog den skønne lounge på tagterrassen. Pod 39 har til huse i en bygning i renæssancestil. Tagterrassen har derfor buer og søjler, hvilket får den til at se ret magisk ud. Udsigten over Murray Hill er fantastisk, så her kan du kan nyde en fantastisk solnedgang med en cocktail i hånden.

Pod Hotel 39 i New York - Salvation Taco Pod Hotel 39 i New York - Rooftop-bar

Beliggenhed

Pod Hotel 39 har en super beliggenhed i hjertet af byen. Murray Hill ligger mindre end 20 minutters gang fra Times Square og Empire State Building, 10 minutter fra Bryant Park, og Grand Central Terminal er lige rundt om hjørnet. Området er fuld af butikker, gallerier og gode restauranter. Du kan eksempelvis spise og få en drink eller to på hotellets Freehold Rooftop,  og hvis du er på udkig efter en god burger, så er der en Shake Shack lige ved siden af hotellet.

Erics tip: “Pod Hotel 39 er et moderne hotel med en god atmosfære, som de fleste budgetter kan holde til. Det er nemt at falde i snak med folk i fællesområderne, så hotellet er ideelt til solorejsende. Hvis hotellet er fuldt booket, så tjek Pod Hotel 51.”

Book et værelse på Pod Hotel 39 hos Hotels.com her
Book et værelse på Pod Hotel 39 hos Booking.com her

Pod Hotel 39 i New York - Queen Pod Pod Hotel 39 i New York - Full Pod

Ved at fortsætte med at bruge dette website giver du samtykke til brug af cookies og privatlivspolitikken. Find ud af mere her.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev