Spring til indholdet

Fotografiska i New York

Fotografiska i New York

Fotografiska i New York er et fotomuseum og en afdeling af det berømte Fotografiska museum i Stockholm. Museet i New York City åbnede i 2019, og her udstilles den bedst fotokunst i verden, både fra upcoming og etablerede kunstnere. Der afholdes mange events på museet, og målet er at være lige så meget et sted, man kan hænge ud, som et museum. Fotografiska NYC holder sent åbent, så det er et oplagt sted at besøge om aftenen. Du kan endda nyde kunstværkerne med et glas vin i hånden!

Køb dine Fotografiske billetter her

Fotografiska New York på Park Avenue er lukket, men fotomuseet har planer om at genåbne på et nyt sted senere.

Udstillinger på Fotografiska New York

Fotografiska i New York er et lidt usædvanligt museum. Målet er at være mere end “kun” et sted at kigge på kunst og i stedet at give de besøgende en fuldendt oplevelse. På museet afholdes der mange arrangementer, og de handler så langt fra kun om fotografi. Der er foredrag, workshops, modeshows, DJ-aftener, poesioplæsninger, vinsmagninger og meget andet.

Fotografiska har hverken en permanent udstilling eller samling. I stedet har museet skiftende udstillinger, hvilket giver mulighed for at udstille et større udvalg af værker. Den tilgang gør det også muligt at reagere på aktuelle verdensbegivenheder, hvilket gør Fotografiska til et meget nutidigt museum. Målet er altid at have et bredt udvalg af fotografier udstillet – fra mode og reklamer til kunst og dokumentarfotografi – for at trække et bredt publikum til. Som regel er der 5 forskellige fotoudstillinger ad gangen, og der skiftes ofte ud i dem. Det sikrer, at museet også er spændende for dem, der jævnligt besøger det.

Fotografiska i New York - Udstillingslokale Fotografiska i New York - Fotos

Historien bag Fotografiska

De svenske brødre Jan og Per Broman voksede op i fotografiens verden. Brødrene lærte fra en tidlig alder at skabe og fremkalde billeder, eftersom deres far var fotoansvarlig på en avis og endda byggede en mørkerum derhjemme. Passionen for fotografi holdt ved, og i 2010 gundlagde brødrene Broman Fotografiska museet i Stockholm med målet om at bruge fotokunsten til at inspirere til en større bevidsthed i verden. Det blev hurtigt et stort trækplaster, og brødrene besluttede sig derfor for at tage konceptet med videre til først Tallinn i Estland, og sidenhen over Atlanten til New York.

Med sin placering i Flatiron District ligger Fotografiska i New York blot en kort gåtur fra Flatiron Building. Museet har til huse i en historisk bygning, som tidligere hed Church Missions House. Bygningen, der er bygget i nyrennæssance-stil, strækker sig over 6 etager. Den er et registreret New York City-vartegn, hvilket vil sige, at den anses for at være en vigtig del af byens kulturarv. Der er dermed tale om en imponerende ramme for Fotografiska New Yorks forskelligartede koncepter.

Fotografiska i New York - en samling af kunst Fotografiska i New York - Kunstværk

Drinks og spisning på Fotografiska

Fotografiska i New York huser en café. Museumscaféen byder på kaffe, andre varme drikke og små bidder, såsom bagværk. Her kan du også købe et glas vin eller en cocktail, som du kan nyde, mens du kigger nærmere på kunstværkerne ovenpå.

Praktisk information

  • Åbningstider:
    • Søndag – torsdag: ​​10:30 – 21:00
    • Fredag – lørdag: 10.30 – 23.00
    • Lukket på Thanksgiving Day og Christmas Day (25. december)
  • Sted: 281 Park Ave South, ved E 22nd St.

Køb dine Fotografiske billetter her

Foruden Fotografiska New York er der mange flere top museer i New York, du kan besøge.

Fotografiska i New York New York - Placering på Park Avenue

Ved at fortsætte med at bruge dette website giver du samtykke til brug af cookies og privatlivspolitikken. Find ud af mere her.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev