Spring til indholdet
Eric’s New York Download min gratis app
App storeGoogle play

Vegetariske restauranter i New York

Vegetariske restauranter i New York

Der er masser af vegetariske restauranter i New York. Hvis du er vegetar eller veganer, så kan du glæde dig over, at New York er en ret “veggie-friendly” by. De fleste restauranter har vegetariske og veganske retter på menuen. Så selv om du ikke er vegetar, så kom ud af din komfortzone ligesom mig og prøv det, det kan være lækkert! Spekulerer du på, hvor du kan spise vegetarisk i NYC? Her er min liste med de bedste vegetariske restauranter i New York.

  1. The Butcher’s Daughter

    Selvom navnet ikke antyder det, så er The Butcher’s Daughter en fuldstændig vegetarisk restaurant, hvor der heller ikke anvendes mælkeprodukter. De beskriver sig selv som et “vegetarisk slagteri”, og deres specialitet er slow juice. Hvorfor ikke prøve deres “Goddess of Green”, der er en grøn juice med et tvist?

    Hvis du mere er til øl, så har de også et godt udvalg af craft beers. Skal du have stillet sulten? Så har du mange forskellige retter at vælge mellem, såsom deres berømte toast med avocado, et udvalg af pasta lavet af grøntsager eller en krydret grønkålssalat, for blot at nævne nogle få. Der er to The Butcher’s Daughter restauranter, som begge hurtigt bliver fyldt, når der er mest travlt. Dog skal man som regel ikke vente alt for længe igen på et bord. Du kan også altid reservere bord på forhånd for at være sikker på at få et bord.

    📍 Steder:

    Vegetariske restauranter i New York - The Butcher's Daughter terrasse

  2. Caravan of Dreams

    Caravan of Dreams byder på en række forskellige retter fra alle mulige verdenshjørner. Der er noget for enhver smag, og blandt andet kan du nyde retter fra Mexico, Italien og Asien.

    Caravan of Dreams ligger i East Village og tiltrækker et ungt publikum. I weekenden er der ofte livemusik om aftenen. Jeg kan virkelig anbefale dig at prøve deres lækre desserter. Efter desserten kan du passende se dig omkring og få en drink, i det dejlige kvarter hvor restauranten ligger.

    📍 Sted: 405 East 6th Street

    Vegetariske restauranter i New York - Ladybird

  3. sweetgreen

    sweetgreen i New York er en kæde af salatbarer, der ligger spredt over hele Manhattan. På sweetgreen kan du lave din egen salat eller “bowl” ved at kombinere alle mulige slags grøntsager og andre madvarer, og på den måde kan du få din mad, lige som du vil have den.

    sweetgreen bruger små og mellemstore producenter, som driver bæredygtigt landbrug, så det er et meget ansvarligt valg at købe mad her, og det er velegnet, hvis du planlægger en bæredygtig rejse til New York.

    📍 Sted: der er adskillige lokationer rundt i byen

    Vegetarian Restaurants in New York - sweetgreen

  4. LuAnne’s Wild Ginger

    LuAnne’s Wild Ginger er en asiatisk vegansk restaurant i New York. Smagene og krydderierne i retterne her er fantastiske. Alle deres hovedretter serveres med ris, miso-suppe eller salat.

    Priserne er meget rimelige, specielt efter New York standard. Hovedrestauranten ligger i SoHo, og der er også flere lokationer at finde rundt i byen.

    📍 Sted: 380 Broome Street

    Eric
    Eric
    Erics tip: “Der er en hyggelig og afslappet atmosfære, og personalet er meget hjælpsomt. Nogle af de stærke retter kan gøres mildere; det er bare at spørge personalet, om det kan lade sig gøre. Prøv stegte ananasris: det synes jeg var lækkert!”.

  5. Pura Vida Miami

    Som navnet antyder, er denne kæde oprindeligt fra Miami, men nu er der også flere steder i New York. Menuen er sund, for det meste vegetarisk, og jeg synes også, at den er meget velsmagende!

    Fra superfood-smoothies til wraps og fra bowls til salater – og for dem, som er på udkig efter sund vegetarmad, kan forkæle sig selv på Pura Vida Miami i New York. Og med den særlige børnemenu er de også børnevenlige.

    📍 Sted: der er adskillige lokationer rundt i byen

    Vegetarian Restaurants in New York - Pura Vida Miami

  6. DIG.

    Hos DIG. kan du nyde frisk og sund mad fra sæsonen. Kæden er ikke udelukkende vegetarisk, men grøntsager er i centrum, og der er masser af vegetariske muligheder på menuen.

    Kæden har flere lokationer rundt på Manhattan, så der er altid en DIG. lige i nærheden, når du er sulten! Du kan spise din mad på stedet eller tage den med dig.

    📍 Sted: der er adskillige lokationer rundt i byen

    Vegetarian Restaurants in New York - DIG

  7. Dirt Candy

    Er du til en rigtig kulinarisk oplevelse, men uden kød? Så anbefaler jeg at tage ud at spise på Dirt Candy i Lower East Side. Denne vegetariske toprestaurant er faktisk blevet tildelt en Michelin-stjerne!

    Det er yderst stressfrit at spise på Dirt Candy, da der er en fast femretters menu sammensat af sæsonbetonede og lokale ingredienser.

    📍 Sted: 86 Allen Street

Ofte stillede spørgsmål

Ja, helt sikkert! I New York er der mange restauranter og kæder, hvor sund og lækker mad er på menuen. Der findes endda vegetariske restauranter med Michelin-stjerner.

Udvalget af gode vegetariske restauranter i New York er stort. Så jeg forstår godt, hvis du synes, det er svært at vælge mellem dem! Hvis du vil have noget lækkert take-away, kan du f.eks. tage til Pura Vida Miami, og hvis du vil have en rigtig kulinarisk oplevelse, kan jeg anbefale Michelin-restauranten Dirty Candy.

Der er masser af velbesøgte restauranter hvor du kan spise vegetarisk. En af mine personlige favoritter er The Butcher's Daughter i Nolita.

Hjalp denne artikel? Anbefal den ved at give mig en bedømmelse:

Ved at fortsætte med at bruge dette website giver du samtykke til brug af cookies og privatlivspolitikken. Find ud af mere her.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev