Frokost i New York

Frokost i New York

Typisk spiser man frokost i New York mellem klokken 11.00 og 15.00. Måske du synes, det er lidt tidligt at spise frokost klokken 11.00, men mange newyorkere springer simpelthen morgenmaden over og spiser brunch i stedet. I New York er der mange spisesteder, som har særlige frokostmenuer med retter til halv pris. Nogle restauranter kan det derfor være en god idé at besøge ved frokosttid fremfor om aftenen, selvom stemningen om dagen selvfølgelig kan være lidt en anden.

Contents

De bedste frokoststeder i New York

Som inkarneret pizzafan anbefaler jeg først og fremmest, at du køber en lækker pizzaslice fra et af pizzeriaerne på min top-5. Nummer to på den liste egner sig især godt til frokost, eftersom man kan købe pizzaslices der. Jeg kan også rigtig godt lide at spise en burger til frokost. Se min liste over de bedste burgere i New York.

Balthazar

Vil du gerne forkæle dig selv med en god gammeldags New York-brunch? Og betyder prisen ikke noget? Hvis du kan svare ja til begge dele, så bør du tage på Balthazar. Det er en rimelig fancy restaurant, hvilket priserne bærer præg af. Eksempelvis koster æg med toast og kaffe omkring 30 $. Til gengæld er servicen i top og maden supergod. Eftersom Balthazar ligger lige i hjertet af SoHo, så kan du godt regne med at spotte modeller og rige folk her.

Frokost i New York - Balthazar 1

Jack’s Wife Freda

Jack’s Wife Freda er der flere afdelinger af i New York, og det er et godt sted at spise frokost eller brunch. Her serveres der retter fra middelhavskøkkenet, såsom grillet halloumi og piri-piri kylling. Deres vafler med rosenvand er også rigtig gode. Jeg kan kan desuden lide indretningen, som er meget hipster-New York.

Frokost i New York - Jacks Wife Freda

Frokost på farten i New York

Jeg elsker at købe frokost, når jeg er på farten. Det giver mulighed for at sidde udenfor og spise pizza, mens man nyde udsigten over byen.

Erics tip: Mine to favoritsteder at spise frokost er Brooklyn Bridge Park og High Line. Især er High Line et godt sted, da det ligger tæt på Chelsea Market, som byder på et stort udvalg af lækker mad.

Food halls

Der er mange food halls i New York. En food hall er et godt sted at købe frokost, især hvis du rejser sammen med din familie. Madstandene ligger tæt på hinanden, så alle kan vælge noget forskeliigt. Ofte er der sidderpladser, men ellers kan du også tage maden med og nyde den andetsteds.

De bedste food halls i New York:

  • Turnstyle (under gadeplan ved Columbus Circle)
  • Eataly (200 5th Avenue)
  • Urbanspace Vanderbilt (230 Park Avenue)
  • Chelsea Market (75 9th Avenue)
  • Mercado Little Spain (i Hudson Yards)
  • Le District (225 Liberty Street)
  • Essex Street Market (120 Essex Street)

Frokost i New York - Urban Space

Essen

Vil du gerne have frisklavet, sund mad til rimelige priser og uden at skulle kæmpe dig igennem et indviklet menukort? Så tag på Essen. Det er en restaurantkæde med selvbetjening i samme stil som Whole Foods. På Essen tager man en skål eller boks og sammensætter sit eget måltid, med de ting man har lyst til. Du kan passende tage din mad med og nyde den på en bænk eller holde picnic i en park. Essen byder på retter fra alverdens lande, deriblandt Italien, Japan, Korea, Kina og Grækenland.

Whole Foods Market

Gå ind i Time Warner Building ved Columbus Circle, og tag rulletrappen en etage ned. Her finder du Whole Foods Market, som er et gigantisk madbutik med lækker frisklavet mad såsom sandwich, sushi og pizza. Der bliver puttet et låg på de varme retter, så maden kan holde sig varm. Du kan derfor sagtens tage maden med ind i Central Park og spise den der. Der er også et siddeområde inde i Whole Foods, hvor du kan spise den indkøbte mad, hvis du foretrækker det.

Delis og salatbarer

Der er mange delis (sandwichbutikker) på Manhattan. Newyorkere kalder dem for bodegas. Mange af disse delis har en salatbar, hvor du kan blande din egen salat. Hvis du står på en deli og har svært ved at vælge en sandwich, så bed altid om “the house special”. Hvis du gerne vil have en sund frokost, så kan jeg varmt anbefale at tage i Sweetgreen.

Frokost i New York - Deli

Frokost ved særlige lejligheder i New York

Har du en særlig anledning, der skal fejres, mens du er i New York? Så er der et par gode muligheder for at markere lejligheden med en frokost udover det sædvanlige. Bateaux-cruiset med frokost er en af mine favoritter. Bateaux-båden har store glasvinduer, hvilket giver en spektakulær udsigt til skylinen. Bateaux har en fast frokostmenu. Du kan også vælge et cruise med frokostbuffet.

Peak NYC er en restaurant i New York. Den ligger i Hudson Yards, en etage over observationsdækket Edge. Hvor end du sidder her, er du sikret en fantastisk udsigt over byen. Herfra kan du se Empire State Building på nært hold, og One World Trade Center på afstand.

Frokost i New York - Peak

Hjalp denne artikel? Anbefal den ved at give mig en bedømmelse:

Ved at fortsætte med at bruge dette website giver du samtykke til brug af cookies og privatlivspolitikken. Find ud af mere her.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev