Spring til indholdet

De bedste museer i New York

Top museer i New York

Der er virkelig mange gode museer i New York, så hvilke bør du prioritere at besøge? Med over 200 museer i New York – for ikke at nævne utallige gallerier – kan det være svært at vælge, hvor man skal tage hen. Selv er jeg ikke den store fan af museer. Fra tid til anden (når det regner, eller det er meget varmt), kan jeg dog godt finde på at tage på museum. Det er selvfølgelig meget individuelt, hvad man er til, men jeg har lavet en liste over de bedste museer i New York. Jeg giver også tips til at spare tid og penge når du besøger de forskellige NYC museer.

New Yorks bedste museer

Min liste med de bedste museer i New York indeholder lidt af hvert, fra kunstmuseer til (natur)historiske museer. Jeg har også inkluderet et ekstra museum, der er virkelig unikt i New York, samt tips til ting at lave i New York, når det regner eller når det er for varmt udenfor. Er du på udkig efter en liste med sjove museer i NYC? Så scroll ned til bunden af siden.

  1. Natural History Museum New York

    Natural History Museum New York (som officielt hedder American Museum of Natural History) er et godt museum at besøge med børn. Når du kommer ind på museet bliver du budt velkommen af en dinosaur, og i Hall of Saurischian Dinosaurs (eller dino-rummet, som jeg kalder det) kan du lære om den imponerende Tyrannosaurus rex.

    Sørg også for at se den store blåhval, som er endnu et højdepunkt på Natural History Museum. På naturhistorisk museum New York finder du også New York Space Museum: Rose Center for Earth and Space, med bl.a. Hayden Planetarium.

    • Natural History Museum pris: ca. 248 kr. for voksne
    • Sted: Upper West Side

    Køb dine American Museum of Natural History tickets her

    De bedste museer i New York - American Museum of Natural History

  2. 9/11 Museum

    9/11 Museum i New York (som officielt hedder The National September 11 Memorial & Museum, men også kaldes Ground Zero Museum) er det museum, jeg først og fremmest anbefaler. Her mindes ofrene for terrorangrebene den 11. september 2001 samt angrebene i 1993.

    Jeg synes, at det er en af de bedste turistattraktioner i New York og et museum som enhver bør besøge. På 9/11 Museum kan du lære om terrorangrebet, og der er også plads til besøgende, der ikke ønsker at blive direkte konfronteret med voldsomme billeder.

    • 9/11 Museum pris: ca. 242 kr. for voksne
    • Sted: Lower Manhattan

    Køb dine 9/11 Museum billetter her

    De bedste museer i New York - 9/11 Museum

  3. Mercer Labs

    Mercer Labs, også kendt som Mercer Labs Museum of Art and Technology, er en unik oplevelse, hvor du kan fordybe dig fuldstændigt i kunstens verden. Stedet består af flere rum, hvor hvert enkelt byder på noget forskelligt. Men de har alle én ting til fælles: kunst der formes af moderne teknologi.

    Der er endda et interaktivt område, hvor du kan påvirke kunsten omkring dig direkte. Jeg kan virkelig godt lide denne moderne tilgang til et museum; det er faktisk blevet et af mine yndlingsmuseer i New York. Mercer Labs er også sjovt for familier, og især teenagere synes godt om museet.

    • Mercer Labs pris: ca. 380 kr. for voksne
    • Sted: Lower Manhattan


    Køb dine Mercer Labs billetter her

    De bedste museer i New York - Mercer Labs

  4. Guggenheim Museum New York

    Guggenheim Museum New York (som officielt hedder Solomon R. Guggenheim Museum) er måske nok et af de mest ikoniske museer i New York. Det er et kunstmuseum på Manhattan, som ligger i en hvid futuristisk bygning. Guggenheim er meget berømt og er lidt af et blikfang på 5th Avenue. Arkitekturen leder tankerne hen på et sneglehus, og bygningen er yderst fotogen. Selv hvis du ikke vil ind på selve museet, er det derfor værd at tage forbi og tage et par billeder.

    Guggenheim Museum byder på mange tankevækkende og spændende udstillinger, og takket være indretningen er det nemt at finde rundt derinde. Et must-see for kunstelskere, der besøger New York!

    • Guggenheim Museum pris: ca. 193 kr. for voksne
    • Sted: Upper East Side

    Køb dine Guggenheim billetter her

    De bedste museer i New York - Guggenheim

  5. MoMA – Museum of Modern Art New York

    MoMA er et andet museum i NYC, som kunstelskere bør besøge. Officielt hedder det Museum of Modern Art. Du bør sætte kursen mod MoMA, hvis du gerne vil se værker af Andy Warhol, Jackson Pollock og Frida Kahlo. Museet byder på en samling af moderne kunst og samtidskunst.

    Der er også et mindre museum kaldet MoMA PS1 i Long Island City, som har gratis adgang og udstiller mere tankevækkende og eksperimenterende kunstværker.

    MoMA kan med fordel kombineres med et besøg i Top of the Rock, da det kun ligger 10 minutters gang derfra.

    • MoMA pris: ca. 201 kr. for voksne
    • Sted: Midtown West

    Køb dine MoMA Museum of Modern Art tickets her

    De bedste museer i New York - MoMA

  6. The Morgan Library & Museum

    The Morgan Library & Museum i New York er et fantastisk museum for alle, der interesserer sig for litteratur, kunst og historie. Oprindeligt blev det opført som J.P. Morgans private bibliotek i begyndelsen af det 20. århundrede, men i dag er den elegante bygning på Madison Avenue åben for offentligheden. Det er et imponerende sted.

    Indenfor finder du bemærkelsesværdige genstande såsom håndskrevne manuskripter af Jane Austen og Charles Dickens, originale nodeark af Mozart og endda noter af Isaac Newton. Biblioteket føles storslået, men alligevel intimt, og dets centrale beliggenhed i Midtown gør det nemt at kombinere med andre nærliggende seværdigheder.

    • Morgan Library & Museum pris: fra $ 25 for voksne
    • Sted: Midtown

    Køb dine Morgan Library & Museum billetter her

    De bedste museer i New York - Morgan Library

  7. Intrepid Museum

    Et andet af New Yorks bedste museer for familier er Intrepid, også kendt som Intrepid Sea, Air & Space Museum. Intrepid er et tidligere hangarskib, der blev brugt i flere krige.

    Det er nu blevet omdannet til et museum, hvor du kan opleve fly, helikoptere, en rumfærge og meget mere. Jeg holder altid af at besøge dette NYC-museum, både alene og sammen med min familie.

    • Intrepid pris: ca. 255 kr. for voksne
    • Sted: Hell’s Kitchen

    Køb dine Intrepid billetter her

    De bedste museer i New York - Intrepid

  8. Museum of Ice Cream

    Museum of Ice Cream (eller MOIC) er helt klart det lækreste museum i New York. Her kan du lære alt om is, og der er alle mulige sjove områder, hvor du kan tage billeder, der er værd at dele på sociale medier.

    Men den bedste del er selvfølgelig smageprøverne! Det er min yndlingsaktivitet, når jeg besøger dette museum, som også er meget velegnet til børn.

    • MOIC pris: fra 257 kr. for voksne
    • Sted: SoHo

    Køb dine Museum of Ice Cream i New York billetter her

    De bedste museer i New York - Ice Cream Museum

  9. Statue of Liberty Museum & Ellis Island

    Frihedsgudinden er et ikon for New York City og endda hele USA. Men vidste du, at Liberty Island, hvor statuen står, også har et lille museum? Det er efter min mening et fantastisk sted at udforske og lære mere om historien om Lady Liberty.

    Efter at have besøgt Frihedsgudinden, går du ombord på færgen igen, og her er næste stop Ellis Island. På denne ø ligger The National Museum of Immigration, men øen er nærmest et stort museum i sig selv. Bestemt et besøg værd!

    • Frihedsgudinden og Ellis Island færgebilletter pris: 209 kr. for voksne
    • Sted: Færgen afgår fra Downtown Manhattan

    Køb færgebilletter til Frihedsgudinden og Ellis Island her

    De bedste museer i New York - Ellis Island

  10. Met Museum New York

    The Met (som officielt hedder The Metropolitan Museum of Art) er et stort museum, der kan sammenlignes med British Museum i London og Louvre i Paris. Den egyptiske afdeling er bestemt værd at udforske, og jeg kan også godt lide at se de udstillede våben og rustninger.

    Det er et af de mest populære museer i New York og også et af de bedste museer for voksne. The Met Museum tilbyder et bredt udvalg af kunst, så her findes der noget for enhver smag. Det store udvalg kan dog også være overvældende. Det er bedst at planlægge dit besøg for at få mest muligt ud af din tid.

    Det gode ved billetterne til Met er, at de også giver dig mulighed for at besøge det andet Met Museum samme dag: The Met Cloisters. The Met Cloisters ligger dog længere væk, og jeg vil kun anbefale at lægge vejen forbi om foråret og sommeren.

    • Met Museum pris: fra 193 kr. for voksne
    • Sted: Upper East Side

    Køb dine Metropolitan Museum of Art tickets med guidet tur her

    De bedste museer i New York - The MET - Metropolitan Museum

Eric
Eric
Erics tip:Tenement Museum New York ligger på Lower East Side, og det får lov til at snige sig med på min liste over de bedste museer i New York. Jeg synes, det er et rigtig spændende museum, især hvis man er interesseret i at lære, hvordan byens immigranter levede i det 19. og 20. århundrede.”

Rabatkort til museer i New York

Har du planer om at besøge mange museer i New York? Så vil jeg anbefale at købe et rabatkort. Der er mange forskellige valgmuligheder, såsom Go New York Explorer Pass og New York Pass, som giver adgang til de bedste museer i New York.

På de fleste af museerne koster entré omkring 165 kr., så det er værd at undersøge, hvad der er den bedste løsning for dig. Nogle museer byder på muligheden for at betale, hvad du vil for entré (Pay what you wish), men det er hovedsageligt beregnet til de lokale. Der er også dage med fri entré til nogle NYC museer. Personligt ville jeg dog styre udenom disse dage, da der her bliver meget proppet på museerne..

Leder du efter underholdende museer i NYC? Hvis du rejser med børn eller teenagere, så vil jeg absolut anbefale jer at besøge Spyscape Museum. Her kan I få følelsen af at være hemmelige agenter og lege Agent 007 eller Jason Bourne i et par timer. Regner det i New York? Så tag på Madame Tussauds, og hils på voksfigurer af berømtheder.

Liste over museer i New York

Der er mange flere fantastiske museer i New York. Her er nogle som også er værd at besøge:

Ofte stillede spørgsmål

Selvfølgelig er det en smagssag, men mit yndlingsmuseum i New York er American Museum of Natural History. Jeg har dog også nogle andre overraskende museer i min top 10.

Der er mange ting at se og lave i New York, herunder flere enestående museer. Jeg har samlet min top 10 over de bedste museer i New York, og du bør helt sikkert ikke gå glip af top 3!

Nej, du skal enten have en entrébillet eller et rabatkort for at få adgang til museerne i NYC.

Mange museer har åbent om aftenen en eller flere dage om ugen. For at være sikker bør du tjekke de aktuelle åbningstider for det museum, du ønsker at besøge, på forhånd.

Hjalp denne artikel? Anbefal den ved at give mig en bedømmelse:

Ved at fortsætte med at bruge dette website giver du samtykke til brug af cookies og privatlivspolitikken. Find ud af mere her.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev