Spring til indholdet

Om forfatteren: Eric

EricNu hvor du har kigget rundt på min side, spekulerer du sikkert på, hvem Eric er. Ja, det er mig til venstre. Jeg er ikke AI-genereret (et spørgsmål, jeg er blevet stillet mange gange), men jeg er et rigtigt menneske, en ægte New York-fan, der sidder her bag mit skrivebord! Jeg håber, mine tips har hjulpet dig med at planlægge din rejse til New York. Herunder kan du læse mere om mig, mine værdier og hvad mit mål med NewYorKCity.dk er.

Hvis du har spørgsmål eller brug for nogle anbefalinger, så send mig en e-mail på eric@newyorkcity.dk! Husk også at tjekke min Instagram og Facebook-side, hvor du kan se nye billeder dagligt og møde andre entusiastiske New York-fans.

Min historie

Da jeg lige var flyttet til New York, kom mange af mine venner og familie på besøg og bad mig om tips til, hvad man kunne lave og se i byen. Jeg havde ikke lyst til at gentage mine tips igen og igen, og derfor besluttede jeg mig for at skrive al informationen ned i stedet og dele det på nettet. Og det var sådan, rejsen begyndte! Jeg fortsatte med at skrive om New York og med at dele min kærlighed til byen med mine kære. Jeg skrev om mine egne oplevelser under “Erics tips” for at vise, at jeg selv havde prøvet, det jeg skrev om. Ud over min hjemmeside har jeg lavet Eric’s New York-app, som findes på 15 sprog! Med min app har du alle de vigtigste oplysninger i din lomme.

Om Eric - Selfie Eric

Erfaring og gode råd om New York

Jeg rejser meget til og fra New York, og derfor ved jeg, hvad man kan forvente, og hvilke råd jeg skal give. Jeg har gjort det til min mission i livet at besøge alle seværdighederne, prøve en masse restauranter (ok, jeg foretrækker stadigvæk dem, der har pizza og burgere), se sportskampe, forsøge at nyde operaer og selvfølgelig at tage på alle helikopterturene. Det er den eneste måde at finde ud af, hvad der er værd at opleve (og hvad der ikke er!). Og hvorfor er det vigtigt for mig? Fordi jeg gerne vil være ærlig. Hvis jeg synes, noget ikke er værd at bruge tid på, så siger jeg det ligeud. Da min side (endelig) begyndte at få flere besøgende, indså jeg, at disse besøgende ledte efter de samme informationer som min familie og venner, nemlig lokal, ærlig og aktuel information uden overdrivelser.

Udover at skabe mit eget online encyklopædi over New York, så kan jeg godt lide at hjælpe folk med at planlægge deres rejse til The Big Apple. Jeg har oplevet både at være single, far, turist og lokal i New York, og jeg tager ikke livet alt for alvorligt. Med mine mange erfaringer, vil jeg mene, jeg har det, der skal til for at hjælpe dig. Foruden at kigge rundt på min hjemmeside kan du altid kontakte mig, hvis du har spørgsmål. Når det handler om New York, så er du kommet til den rette!

Mine værdier

Som du har læst, har min hjemmeside en meget ydmyg begyndelse og derfor en meget dyb personlig tilgang – hvilket jeg tror også er en del af grunden til, at min hjemmeside er vokset til det, den er i dag. Her er mine værdier i praksis:

Pålidelig

Jeg bestræber mig efter at give pålidelig information om at besøge New York. Jeg opdaterer hjemmesiden hver dag og tager kundernes feedback til eftertragtning. Jeg tester alle seværdigheder, restauranter og endda offentlige toiletter. Jeg tager til sportskampe, Broadway-shows og opera. Og jeg fortsætter med at teste attraktioner, rabatkort, events og meget mere for at sikre, at jeg kan tilbyde dig den mest up-to-date information!

Ærlig

Jeg giver ærlig information: Jeg skriver kun om ting, jeg selv synes er noget værd. Mit grundlæggende princip er: “Hvis jeg vil anbefale det til min mor, så kan jeg skrive om det på min hjemmeside.” Til 98% af turene, attraktionerne, restauranterne, hotellerne og (sports)begivenheder køber jeg selv billetter, fordi jeg gerne il vide, hvordan ‘min mor’ ville opleve det. Det sker af og til at jeg modtager gratis billetter eller invitationer. Men hvis jeg tager imod disse tilbud (hvilket ikke sker ofte), betyder det naturligvis ikke, at jeg tilføjer produktet til hjemmesiden. Hvis jeg ikke nyder oplevelsen eller føler, at den er pengene værd, vil jeg heller ikke dele den på hjemmesiden eller på de sociale medier.

Hjælpsom

Jeg forsøger at tænke for dig og give nytte tips, så du kan spare tid, penge og besvær. Jeg fortæller dig ærligt, at du ikke skal købe noget, hvis jeg mener, at det ikke er pengene værd. Jeg vil altid give dig min ærlige mening og forsøge at fine den bedst mulige løsning til din specifikke situation.

Tilgængelig

Du kan altid kontakte mig med spørgsmål, og jeg vil gøre mit bedste for at svare så hurtigt som muligt. Ud over oplysningerne på min hjemmeside er min app og den personlige hjælp, jeg giver dig, gratis. Du støtter mig ved at booke og købe billetter via min hjemmeside.

Lokal

Ud over at have mere end 20 års erfaring med at besøge og bo i New York ønsker jeg også at arbejde sammen med lokale newyorkere, små virksomheder og rejsearrangører, som jeg ved deler de samme værdier.

Jeg vil gerne skille mig ud fra de andre hjemmesider ved at tilbyde den mest relevante information og den bedste kundeservice. Den bedste feedback er, når en kunde har haft en fantastisk tid i New York takket være min hjælp!

En hjemmeside dedikeret til the Big Apple

Eftersom jeg får flere og flere spørgsmål om New York, og min hjemmeside og app hurtigt vokser, har jeg valgt at starte et firma og har ansat et dygtigt team til at hjælpe mig. Jeg videregiver min viden om New York til mit team, og de kan derfor hjælpe dig, (næsten) lige så godt som jeg selv kan.

Jeg har boet i mange af New Yorks kvarterer: East Village på 13th street, Greenwich Village på Bleecker Street, Upper East Side på Park Avenue og Hell’s Kitchen på 9th Avenue. Jeg føler mig virkelig som en lokal newyorker, som omfavner byens sprudlende energi. Tempoet er højt i New York, det er trendy,  cool, multikulturelt og pulserende. New York er at løbe en tur i Central Park eller at købe en bagel til morgenmad. Det er at bruge timevis på at gå rundt i byen eller at vinke en gul taxi til sig (som derefter sætter sig fast i trafikken). Jeg ved, hvad der gør byen unik, og jeg vil rigtig gerne dele det med dig.

Lad mig hjælpe dig med at føle dig som en rigtig newyorker!

Klik her for at se min kalender, der opdateres dagligt. I den kan du se, hvilke begivenheder og eventuelle helligdage der er under dit ophold. Har du brug for hjælp med at planlægge, hvad du skal lave i New York? Så se mine eksempler på rejseplaner her. Og sidst men ikke mindst så sørger min gratis Eric’s New York app for, at du har al den nødvendige information lige ved hånden. I appen finder du kort, der kan bruges, selvom du er offline. Kortet giver dig et overblik over attraktioner, offentlige toiletter og steder med gratis wi-fi. Klik her for at få appen til Android, og klik her for at få appen til iPhone.

Hjalp denne artikel? Anbefal den ved at give mig en bedømmelse:

Ved at fortsætte med at bruge dette website giver du samtykke til brug af cookies og privatlivspolitikken. Find ud af mere her.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Tilmeld dig mit nyhedsbrev