Canada, Niagara Falls og Finger Lakes 3-dages tur
Køb billetter nuRejs fra New York til Canada, Finger Lakes og New York State på en 3-dages tur. Oplev smukke Niagara Falls, Lake Ontario og Thousand Islands! Turen starter ved Port Authority Bus Terminal tidligt om morgenen, hvor du hopper på bussen og lægger storbyens trængsel bag dig. Overnatninger og entré til alle seværdighederne er inkluderet, så du kan bare slappe af og nyde turen!
Book Canada, Niagara Falls og Finger Lakes 3-dages tur her
Hvis ovenstående tur ikke er tilgængelig, så kan du booke denne 4-dages tur
Finger Lakes og Niagara Falls
Fra Manhattan sætter bussen kursen direkte mod Watkins Glen, New York, hvor du ser billedskønne Finger Lakes. Den lille og stille by ligger for foden af Seneca Lake, og her får du en forsmag på det, du får mere at se af på turen: vandfald. Herefter går turen videre mod verdens mest spektakulære og berømte vandfald, nemlig Niagara Falls. Du kan også beundre vandfaldene om aftenen, hvor de bliver oplyst i alverdens farver. Natten tilbringer du på det komfortable Executive Inn Super 8 (eller et lignende hotel).
Bådtur med Maid of the Mist
Turens anden dag starter med morgenmad på hotellet efterfulgt af endnu et besøg til Niagara Falls. Ombord på båden Maid of the Mist sejler du helt tæt på vandfaldene, og du blive fuldstændigt omgivet af tågen fra vandfaldene. Bådturen foregår kun i de varmere måneder (fra maj til oktober). Tager du på afsted i en af årets koldere måneder, bliver du i stedet taget med på en spændende tur bag vandfaldene. Bagefter tager du videre mod Toronto (med et stop undervejs ved byen Niagara on the Lake, hvis vejret tillader det), hvor du får nogle af de spændende steder, byen kan byde på, at se. I løbet af 4-5 timer kan du besøge CN Tower, rådhuset, parlamentet og Eaton Center og spise på en af de lokale restauranter (på egen regning). Dagen afsluttes i byen Gananoque, hvor du tilbringer natten.
På turens sidste dag tager du på en bådtur på St. Lawrence River, hvor du kan beundre den smukke øgruppe Thousand Islands, som ligger på grænsen mellem USA og Canada. Hvis vejret er dårligt (typisk mellem november og april), så bliver du i stedet taget med til Welland Canal Locks, hvor skibe flyttes op og ned ad floden. Herefter går turen til The Crossings Premium Outlets, en samling af outlet-butikker, hvor du kan finde masser af mærkevarer til en god pris. Om aftenen er bussen tilbage i New York.
Praktisk information
Efter dit køb modtager du et værdibevis via e-mail. Værdibeviset kan du printe ud og tage med, eller du kan vise det på din mobiltelefon
- Afgangssted: Port Authority Bus Terminal (42nd Street, mellem 8th og 9th Avenue).
- Afgangstid: klokken 06.30
- Denne tur er sæsonbestemt
Bemærk: Alle passagerer skal have et gyldigt rejsedokument (pas) for at komme ind i Canada. Har du et dansk pas? Så behøver du ikke at søge om visum. Det er heller ikke nødvendigt at anskaffe en eTA (Electronic Travel Authorization) til Canada, da du krydser grænsen på landjorden.
Bestil Canada, Niagara Falls og Finger Lakes 3-dages tur her
Hjalp denne artikel? Anbefal den ved at give mig en bedømmelse: