eTA New York til Canada

eTA New York til Canada

Du skal bruge en eTA (electronic travel authorisation) til indrejse i Canada, hvis du har planer om at flyve fra New York til Canada. Desuden skal du bruge en eTA, hvis mellemlander i Canada. Har du planer om at rejse til Canada til lands eller til vands i stedet for med fly, eller har du et canadisk visum? I disse tilfælde skal du ikke søge om en eTA New York til Canada.

Contents

Hvem skal ansøge om en eTA?

Besøgende, der ikke har pligt til at søge visum for at rejse til Canada, skal i stedet søge om en eTA. Som dansk statsborger er det ikke nødvendigt med et visum til Canada, men du skal sørge for at søge om en eTA. Amerikanske statsborgere og rejsende med et gyldigt canadisk visum har dog ikke pligt til at søge om en eTA. Din eTA er elektronisk forbundet til dit pas, og den er gyldig i fem år, eller indtil dit pas udløber, hvis det sker inden de fem år er gået.

Hvordan søger jeg om en eTA?

Du kan nemt søge om en eTA via den canadiske regerings officielle hjemmeside. Det koster 7 canadiske dollars. I forbindelse med ansøgningen skal du bruge et gyldigt pas, kreditkort og en e-mailadresse. Den online ansøgningsformular er tilgængelig på engelsk og fransk. På hjemmesiden findes også en pdf-fil med instrukser på andre sprog. De fleste ansøgningen godkendes inden for få minutter. Du behøver ikke at medbringe hverken et printet eller digitalt eksemplar af din eTA. Alligevel anbefaler jeg, du medbringer en printet udgave af din eTA for en sikkerheds skyld. Tjek den canadiske regerings officielle hjemmeside for mere information om eTA.

Ansøg om en eTA uden et kreditkort

Søger du om en eTA via den officielle hjemmeside, kan du kun betale for den med et kreditkort eller PayPal, hvilket for nogle er et problem. Hvis du ikke har et kreditkort og i stedet gerne vil betale med et debetkort, så kan du benytte en hjemmeside, som klarer ansøgningen for dig. Bemærk dog, at du skal betale servicegebyrer for denne proces, og at det derfor er en dyrere måde at søge om en eTA på. Udfyld en eTA-ansøgning hos E-visums.co.uk her.

Dagsture fra New York til Canada

Hvis du har planer om at tage på en dagstur fra New York til Canada, eksempelvis fra New York til Niagara Falls, så behøver du ikke at ansøge om en eTA. Fra New York kan du komme til Niagara Falls med bus eller fly. Hvis du rejser i bus, så rejser du til lands, og derfor er det ikke nødvendigt med en eTA. Rejser du med fly, så lander du på den amerikanske side af grænsen, og derfra krydser du grænsen til Canada i bus. I det tilfælde er der derfor heller ikke behov for at søge om en eTA.

Ved at fortsætte med at bruge dette website giver du samtykke til brug af cookies og privatlivspolitikken. Find ud af mere her.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev