Spring til indholdet

Madison Square Garden i New York

Køb billetter nu
Madison Square Garden i New York

Madison Square Garden (også kendt som MSG eller The Garden) er den største og mest berømte arena i New York. Den kan rumme op til 20.000 tilskuere, og her foregår der mange koncerter og sportsarrangementer. Arenaen er basketholdet New York Knicks og ishockeyholdet New York Rangers’ hjemmebane. Derudover huser den en biograf, teater, restaurant og et konferencecenter. MSG er så berømt, at det endda har sin egen tv-kanal, som sender de kampe, der spilles på stadium!

Book Madison Square Garden billetter til en koncert eller sport her

Besøg Madison Square Garden i New York

Vil du gerne besøge Madison Square Garden? Det kan du sagtens! Den nemmeste og efter min mening sjoveste måde at gøre det på er naturligvis at bestille billetter til en kamp eller et event på stedet. Men hvis det ikke er en mulighed, eller hvis du gerne vil lære det store stadium endnu bedre at kende, kan du også booke en rundvisning.

Madison Square Garden Tour Experience

Har du lyst til at tage et kig bag kulisserne i den store arena, eller er du nysgerrig på stedets historie? Så tag på en Madison Square Garden Tour Experience.

Her viser en guide dig rundt i The Garden og måske endda besøge omklædningsrummene for Madison Square Gardens’ berømte hold Knicks og Rangers! Desuden hører du om nogle af de legendariske øjeblikke, arenaen har dannet rammen om i løbet af de seneste 145 år.

Køb billetter til Madison Square Garden All Access Tour her

Madison Square Garden Tour Experience Knicks - All Access Tour Knicks Madison Square Garden Tour Experience - Rangers

Hvilke slags begivenheder finder sted i Madison Square Garden?

Udover sporskampe er Madison Square Garden også vært for koncerter med nogle af de allerstørste verdensstjerner. En kunstner, der er heldig nok til at få lov at optræde her, følger i fodsporene på Frank Sinatra, Elvis Presley, Michael Jackson, Madonna og Queen!

Dette sted er dog ikke kun i historiebøgerne for sin rige pophistorie, det er også stedet, hvor flere politiske konventioner fandt sted. For eksempel holdt Republikanerne med George W. Bush i spidsen deres første konvention i New York City på The Garden tilbage i 2004. Og i 2024 tog Donald Trump til MSG for at holde et møde i forbindelse med sin præsidentkampagne. Flere af Demokraternes nationale konventer er også blevet afholdt i MSG.

Køb billetter til Madison Square Garden

Der er koncerter og sportsbegivenheder i Madison Square Garden næsten hver dag. Køb billetter, og oplev selv den forrygende atmosfære i den legendariske arena!

Book Madison Square Garden billetter til en koncert eller sport her

Eric
Eric
Erics tip: “Du bør absolut tage til et event i Madison Square Garden, hvis du får muligheden for det! Det er en fantastisk oplevelse at være til en koncert eller sportskamp omgivet af entusiastiske newyorkere. Takket være sin centrale beliggenhed er arenaen også rigtig nem at komme til.”

Madison Square Gardens historie

Madison Square Garden, som vi kender det i dag, er ikke det oprindelige stadium. Forud var gået en række andre versioner af stedet.

  • Det første blev nemlig bygget i 1879 på Madison Square, og det fungerede først og fremmest som et cirkus.
  • I 1890 blev bygningen revet ned, så der kunne blive plads til en ny samme sted.
  • I 1925 flyttede MSG til krydset mellem 50th Street og 8th Avenue. Arenaen, som vi kender den i dag, stammer tilbage fra 1968 og ligger ovenpå Pennsylvania Station.

Madison Square Garden i New York - Udefra Madison Square Garden i New York - Billboard

Hvordan kommer jeg til Madison Square Garden?

Det er nemt at komme til Madison Square Garden, da den ligger i Midtown Manhattan. Den runde bygning ligger ovenpå Pennsylvania Station, på 7th Avenue (mellem West 31st og West 33rd Street).

Det er ret nemt og bekvemt at se en koncert eller sportskamp i Madison Square Garden, for bor du centralt, kan du formentlig gå til Madison Square Garden fra dit hotel. Hvis du bor længere væk, så tag subway-linje ACE til Eighth Avenue Station, eller tag linje 123 til Penn Station.

Der er ikke noget sted, du kan få opbevaret dine ting, så tag ikke en stor taske med. MSG har en streng taske politik. Din taske skal kunne være under dit sæde. Vidste du, at isen ligger nedenunder basketbanen, mens ishockeysæsonen står på?  Du kan derfor på samme dag se en basketkamp om dagen og en ishockeykamp om aftenen!

Eric
Eric
Erics tip: “Du bør absolut tage til et event i Madison Square Garden, hvis du får muligheden for det! Det er en fantastisk oplevelse at være til en koncert eller sportskamp omgivet af entusiastiske newyorkere. Takket være sin centrale beliggenhed er arenaen også rigtig nem at komme til.”

Madison Square Garden i New York - Arena

Hoteller tæt på Madison Square Garden

Hvis du gerne vil bo tæt på, hvor det hele sker, er der flere hoteller i nærheden af Madison Square Garden, som du kan booke. Rundt om hjørnet kan du bo på Fairfield Inn & Suites New York Midtown Manhattan/Penn Station. Og det klassiske New Yorker Hotel ligger også kun få minutters gang derfra. Andre gode muligheder er Arlo NoMad og DoubleTree by Hilton New York Times Square South.

Ofte stillede spørgsmål

Ja, du kan komme på i tour Madison Square Garden ved at booke MSG Tour Experience og se hvad der sker bag kulisserne.

Madison Square Garden i New York, som ligger i hjertet af Manhattan, er berømt for at være vært for store begivenheder som sportskampe, koncerter og andre events. Den fungerer som hjemmebane for både New York Knicks og New York Rangers. Derudover huser den en biograf, et teater, en restaurant og et konferencecenter.

I øjeblikket er Billy Joel den kunstner, der har haft det længste ophold i Madison Square Garden. Han optrådte hver måned på spillestedet fra 2014 til 2024, hvilket gør ham til den kunstner med flest shows i The Garden.

MSG er hjem til to af New Yorks sportshold: New York Knicks 🏀 og New York Rangers 🏒

Hjalp denne artikel? Anbefal den ved at give mig en bedømmelse:

Ved at fortsætte med at bruge dette website giver du samtykke til brug af cookies og privatlivspolitikken. Find ud af mere her.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev