Spring til indholdet
Eric’s New York Download min gratis app
App storeGoogle play

Bedste steakhouse i New York

Bedste steakhouse i New York

Leder du efter det bedste steakhouse i New York? Der er flere restauranter, hvor du kan få en god bøf. Tilbring en romantisk aften på et fancy steakhouse, eller tag på en gammeldags restaurant for en autentisk oplevelse. Husk at overveje, hvordan du vil have din bøf stegt, inden du bestiller. Nedenfor finder du mine tips til den bedste steak i NYC.

  • Delmonico’s

    Denne historiske restaurant slog dørene op i 1837 på selv samme sted i Financial District, hvor du stadig kan finde den i dag. Det var derfor den første fine-dining restaurant i landet. I årenes løb udviklede kokkene menuen, og restauranten blev kendt for Delmonico Steak, som også stadig findes på menukortet! En anden ret, Delmonico’s er berømt for, er deres Baked Alaska-dessert. Den er helt sikkert værd at prøve.

    📍 Sted: 56 Beaver Street, Financial District

    Eric
    Eric
    Erics tip: “Delmonico’s er ikke kun et godt sted at spise aftensmad; jeg kan også godt lide at tage derhen til frokost. Hvis du gerne vil nyde en god bøf, men ikke vil sprænge banken, så tag derhen til frokost og bestil Steak Frites. Selv om denne bøf er mindre end middagsretten, er kvaliteten lige så god. Du får den samme oplevelse, men til en bedre pris. Måske får du endda øje på nogle forretningsaftaler, der bliver indgået. Bagefter kan du gå bøffen af på min Downtown Manhattan-vandrerute.”

    Bedste Steakhouse i New York- Delmonicos

  • Peter Luger i Brooklyn

    Peter Luger er steakhousET over dem alle i New York, og restauranten er kendt for at servere byens bedste bøffer. Bøfhuset ligger i Brooklyn, og det er lidt af en “råt” sted med et personale primært bestående af lokale hårde fyre. Bøfferne er dyre, men fantastiske. Det er ikke uden grund, restauranten er en af ​​mine favoritter.

    📍 Sted:
    178 Broadway, Brooklyn

    Bedste steakhouse i New York - Peter Luger Bedste steakhouse i New York - Steak på Peter Luger

  • Wolfgang’s Steakhouse

    På Park Avenue, i det der tidligere var spisestuen på Vanderbilt Hotel, finder du Wolfgang’s Steakhouse. Interiøret med vælvet, flisebelagte loft gør det i sig selv værd at aflægge restauranten et besøg, men Wolfgang’s har skam også lækre steaks på menuen. Restauranten har eksisteret i fire årtier, så de er godt trænede i at servere den perfekte steak. Udover deres restaurant på Park Avenue, har de også et par andre lokationer i New York.

    📍 Sted:
    4 Park Avenue, Midtown og flere andre lokationer rundt i byen

    Bedste steakhouse i New York - Wolfgangs Steakhouse

  • Strip House

    Hvis du godt kan lide at kombinere din bøf med en god cocktail, så tag på Strip House. Der er flere af disse restauranter i New York, og her er cocktail-menuen lige så god som resten af menukortet. Her kan du tilbringe en rigtig fancy aften i byen i New York!

    Deres speakeasy på 11 East 12th Street er noget helt særligt, da det er en af New Yorks skjulte barer. Den ligger lige ved siden af det oprindelige Strip House og har en skjult forbindelse til restauranten. Speakeasy-menuen består hovedsageligt af småretter, men steakhouse-menuen kan fås på forespørgsel.

    📍 Steder:

    11 East 12th Street, Downtown
    13 East 12th Street, Downtown
    15 West 44th Street, Midtown

    Eric
    Eric
    Erics tip: “Striphouse er ikke blot en restaurant, men også et sted at tage i byen, hvilket gør en middag på denne restaurant til en særlig oplevelse. Atmosfæren er i top fredag og lørdag aften, og det er derfor bedst at spise middag der en af de dage. Bøfferne er lige dyre hver aften, men fredag og lørdag aften får du mere oplevelse for pengene.”
  • Smith and Wollensky

    Hvis du gerne vil nyde en god bøf på en imponerende restaurant, så tag på Smith and Wollensky. Her kan du nemt komme til at betale 70 $ for din hovedret, men det er prisen værd! Smith and Wollensky serverer en supergod dry-aged steak, og restauranten, der ligger i Midtown Est, byder på en hyggelig og lidt gammeldags atmosfære.

    📍 Sted:
    797 3rd Avenue, Midtown East

    Bedste steakhouse i New York - Smith and Wollensky

    Eric
    Eric
    Erics tip: “Et populært koncept i New York er at spise bøf til en fast pris. Skirt Steak i Chelsea er f.eks. et godt sted til dette. Der er ingen menu, bare bøf, salat og ubegrænsede pommes frites til en fast, relativt lav pris. Og jeg kunne virkelig godt lide bøffen her, kvaliteten er rigtig god. Så det er en god mulighed, hvis du synes, at de ovennævnte restauranter er lidt for fancy eller dyre.”

Forskellige slags steaks i New York

Når du tager på et steakhouse, så er det naturligvis en fordel, du ved, præcist hvad du gerne vil bestille. Der er flere forskellige slags kød og tilberedningsmetoder. Dette er hovedforskellene:

  • Rare, medium, well-done: hhv. stegt i kort tid/rød, rosa og gennemstegt
  • T-bonesteak: Steak hvor benet har form som et T og en fedtkant
  • Prime cut: førsteklasses, marmoreret kød
  • New York cut: Rumpsteak som er skåret over ribbenene
  • Sirloin: New York cut, men med ribben
  • Tenderloin: filet

Ofte stillede spørgsmål

Alt afhængtigt af din smag bestiller du din bøf i New York, som du gør andre steder: rare, medium eller well-done, hvilket betyder kortvarigt stegt, mediumstegt eller veltilberedt. Medium-rare er den mest populære, og hvis du siger "Medium-rare, please", så ved de præcis, hvad de skal gøre!

Ja, jeg anbefaler, at man reserverer mindst et par uger i forvejen for at være sikker på at få et bord, især på de mest populære restauranter som Delmonico's og Wolfgang's.

Der findes et par rigtig gode steakhouses i New York, og de fleste af dem har været der i årtier. Delmonico's, Wolfgang's Steakhouse og Peter Luger i Brooklyn er blandt de mest berømte og bedste steakhouses i New York.

Hjalp denne artikel? Anbefal den ved at give mig en bedømmelse:

Ved at fortsætte med at bruge dette website giver du samtykke til brug af cookies og privatlivspolitikken. Find ud af mere her.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev