Spring til indholdet
Eric’s New York Download min gratis app
App storeGoogle play

Påklædning i New York

Påklædning i New York

Har du undret dig over, hvad du skal tage på i New York? Oftest er det ikke en fordel at have sit allerpæneste tøj og accessories på, når man er på sightseeing i New York. Men hvis du har planer om at tage ud og spise eller besøge en af New Yorks klubber eller rooftop-barer, er det stadig en god idé at pakke noget lidt mere elegant tøj.

Hvad man skal pakke til New York

Når du skal pakke det rigtige tøj til din rejse til New York, er der et par ting, du ikke må glemme på din liste:

  • Behagelige sko: ikke til forhandling, da du kommer til at gå mange skridt! Sneakers (stilfulde er almindelige i NYC), flade sko eller lavhælede støvler er ideelle
  • Lag på lag: en eller to lette trøjer/cardigans eller button-ups, som du nemt kan tage af og på i tilfælde af temperaturændringer
  • Solbriller og hat: især i det sene forår og om sommeren, da det kan blive meget varmt i New York
  • Halstørklæde, handsker og hue: når du rejser i det sene efterår eller om vinteren, for at beskytte mod kulden

Passende tøj efter årstid i New York

Som alle andre steder afhænger det bedste tøj til New York af årstiden. Men det betyder ikke, at du kan lade dine trøjer blive hjemme i de varmere måneder!

Sommerpåklædning New York

Selv om sommeren anbefaler jeg, at du sørger for at have en sweater eller trøje med dig. I de fleste butikker har de sat deres aircondition på 18 grader. Det kan derfor være rart med en trøje, når man går fra sommervarmen og ind i en kølig butik.

Derudover er det en god idé med en regnjakke og paraply. Selv på en solrig dag kan det pludseligt stå ned i stænger, og det er bestemt ikke rart at være på sightseeing, hvis man er gennemblødt. Glem ikke, at tage pæne sko på, hvis du har planer om at skulle på en natklub i New York.

Efterårspåklædning New York

Efteråret i New York er i sandhed en overgangssæson. Det starter varmt, men bliver koldere og koldere i løbet af sæsonen. Det betyder, at du måske får brug for en sweater eller jakke til de kølige øjeblikke, men pak også noget lettere tøj til, når solen kommer frem.

Vinterpåklædning New York

Om vinteren kan der blive rigtig koldt. Jeg anbefaler, at du sørger for at være iført tøj i adskillige lag, så du kan tage tøj af og på, så det passer til temperaturerne både inde og ude. Vanter, hue og halstørklæde er helt sikkert essentiel påklædning i New York i vintermånederne. Og hvis du ikke har fået nok varmt tøj med, kan du passende bruge det som en undskyldning for at tage på shopping i New York.

Forårspåklædning New York

Tidligt på foråret kan det stadig være rimelig koldt I New York, og er kan også komme hyppige regnbyger. Varmt tøj og en paraply anbefales. Fra april og frem er det som regel varmere, og lettere tøj er på sin plads. Men hold endelig også godt øje med vejrudsigten!

Påklædning i New York - Vinter Påklædning i New York- Sommer

Hvad skal man have på, når man spiser i New York?

Hvis du ikke spiser på en fancy restaurant, er det fint at klæde sig relavtivt afslappet. Jeans og smarte sneakers er almindeligt på de fleste restauranter. Hvis du tager hen til en natklub i New York iført afslappet tøj, så kommer du næsten med garanti ikke ind. Sørg derfor for både at have et party-outfit og mere afslappet tøj til brug om dagen med i kufferten. Herunder har jeg skrevet nogle yderligere tips til påklædning i New York.

Ofte stillede spørgsmål

Du kommer sikkert til at gå meget! Så jeg anbefaler, at du tager behagelige vandreskoeller sneakers med, som du nemt kan gå tusindvis af skridt i.

Ja, det kan du sagtens. Broadway har ingen dresscode, så alt fra jeans til jakkesæt er ganske fint.

Klæd dig ikke alt for afslappet på, når du tager på en klub. Drop sneakers, klipklapper og shorts, og gå efter et mere velklædt look, f.eks. en blazer til mænd og en fin kjole til kvinder.

Hjalp denne artikel? Anbefal den ved at give mig en bedømmelse:

Ved at fortsætte med at bruge dette website giver du samtykke til brug af cookies og privatlivspolitikken. Find ud af mere her.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev