American Museum of Natural History i New York
Køb billetter nuAmerican Museum of Natural History i New York, som ofte blot kaldes AMNH, byder på en imponerende samling af dinosaur-skeletter og diverse udstoppede dyr. Det var i 1869 American Museum of Natural History NYC blev grundlagt, og museet specialiserer sig i udstillinger (dioramaer), der viser alle mulige slags dyr i deres naturlige habitat. Tag et kig gennem disse “vinduer til naturen”, og lad dig fortrylle af den spændende naturhistorie på AMNH New York.
Køb dine American Museum of Natural History tickets her
Eric's Index
- 1 Interessante udstillinger på AMNH
- 1.1 Dinosaurer i Fossil Halls
- 1.2 Mignone Halls of Gems and Minerals
- 1.3 Se en gigantisk mammut
- 1.4 Mammal Halls – Hjemsted for vilde pattedyr
- 1.5 Dyk ned under havoverfladen på AMNH New York
- 1.6 En rumrejse i Rose Center for Earth and Space
- 1.7 Gilder Center
- 1.8 Andre permanente udstillinger på Museum of Natural History
- 2 Erics besøg på 90 minutter
- 3 Hvordan besøger jeg American Museum of Natural History NYC?
- 4 Privat guidet tur på American Museum of Natural History New York
Interessante udstillinger på AMNH
Til tider kaldes museet fejlagtigt for “American National History Museum”, men American Museum of Natural History fokuserer kun på naturen og ikke den historiske udvikling i USA. Hvis du kender museet fra den berømte film “Night at the Museum”, så ved du sikkert allerede, at det er kæmpestort. AMNH er faktisk et af de største naturhistoriske museer i verden, så det er nemt at fare vild derinde. Det er derfor en god idé på forhånd at beslutte, hvad du gerne vil se på museet.
Der er flere af de permanente udstillinger, der er værd at besøge, og der er også skiftende udstillinger. De midlertidige udstillinger på Natural History Museum indeholder ofte 3D-film og interaktive elementer. Det kan være nødvendigt at købe en separat billet til disse. Som oftest er disse ekstra billetter heller ikke inkluderet med et rabatkort.
Tag et kig i de 45 fascinerende permanente udstillingsrum (hvis du har tiden til det), som viser naturhistorien på det amerikanske kontinent og på resten af jorden. Samlinger byder på hele 33 millioner artefakter, så du bør bestemt kunne finde noget, der interesserer dig. Herunder ser du mine personlige favoritter, som jeg kan anbefale til både store og små.
Køb dine American Museum of Natural History tickets her
Dinosaurer i Fossil Halls
Lad os starte med den mest berømte del af museet, som findes på 4. etage. I Dinosaur Wing finder du utallige levn fra de imponerende forhistoriske dyr. Længden på nogle af knoglerne kan i sig selv få en til at føle sig meget lille! Sig hej til titanosauren, der er 37 meter lang og knap kan være i udstillingsrummet. Yderligere to af mine favoritter findes i lokalet med ornithischia-dinosaurer: En stegosaurus, dinosauren med store plader på ryggen, og en triceratops, kendt for sine to store horn. Der er endda også dinosauræg i en rede udstillet!
Mignone Halls of Gems and Minerals
I Mignone Halls of Gems and Minerals kan du beundre mere end 5.000 mineralarter fra hele verden. Når du træder ind i hallen, kan du se en imponerende lilla ædelsten, der blev dannet for næsten 135 millioner år siden, men også ædelsten, der bruges til smykker og udskæringer. Du kan finde oplysninger om, hvordan den store diversitet af mineraler er opstået, og hvordan forskere studerer dem.
Se en gigantisk mammut
I Hall of the Advanced Mammals kan du se en 11.000 år gammel mammuts imponerende knoglestruktur. Du finder denne slægtning til nutidens elefanter på 4. sal i Wing of Mammals and Their Extinct Relatives. Du må ikke gå glip af den uhyggelig lestodon, et kæmpedovendyr, hvis skelet bestemt ikke får den til at se lige så nuttet ud som nutidens dovendyr.
Mammal Halls – Hjemsted for vilde pattedyr
De såkaldte Mammal Halls på American Museum of Natural History er inddelt i 6 underkategorier: Nordamerika, Afrika, Asien, New York, primater og små pattedyr. Hvis du ikke har så meget tid til rådighed, så udvalg en eller to af disse, da du endelig ikke må gå glip af de fine dioramaer med de forskellige dyrearter. I deres naturlige habitater virker dyrene meget livagtige.
Gå ikke glip af de afrikanske elefanter og løver på 2. og 3. etage. Udstillingerne får for alvor disse dyr til at se majestætiske ud. Afdelingen med asiatiske pattedyr på 2. sal af det naturhistoriske museum er ligeledes fascinerende. Er du interesseret i staten New Yorks dyreliv, så sæt kursen mod Hall of the New York State Mammals. Og glem endelig ikke de nordamerikanske pattedyr på 1. sal. Her venter 43 dioramaer med eksempelvis grizzlybjørne fra Alaska, elge og moskusokser.
Dyk ned under havoverfladen på AMNH New York
På 1. etage ligger Hall of Ocean Life, hvor du kan dykke ned under vandoverfladen. Her ser du, hvor stor diversitet havet byder på. Verdens største dyr, blåhvalen, kan du også beundre. Blåhvalen er blot et af de 750 havdyr, der er udstillet. I den undersøiske afdeling kan du også støde på en kaskelothval og en kæmpeblæksprutte, der er oppe at slås, samt en hvalhaj, som er den største nulevende fisk i verden.
En rumrejse i Rose Center for Earth and Space
Rose Center for Earth and Space ligger på 1. og 2. etage. På American Museum of Natural History New York har du dermed chancen for at tage et kig på det uendelige verdensrum og vores univers. Se på det digitale atlas over universet i planetariet, eller tag en gåtur på Cosmic Pathway, hvor det føles som om, du er ombord på rumfærgen Enterprise. Det er også værd at besøge den nederste etage, hvor den største meteorit, der er fundet i USA, er udstillet. Willamette-meteoritten vejer mere end 15 tons, og den bragede ind i jorden med en hastighed på 64.000 km i timen.
Gilder Center
American Museum of Natural History’s Richard Gilder Center for Science er den nye udvidelse af museet og kan findes på alle fire etager. Du kan bruge det som indgang, der ligger i Theodore Roosevelt Park. Det første, du støder på, er den canyonlignende Griffin Atrium, der ser ud som om den er hugget ind i klippen; præcis som noget fra Flintstones. I Gilder Center kan du se mere end 1.000 sommerfugle i Davis Family Butterfly Vivarium, opleve alle slags insekter og udforske Invisible Worlds Immersive Experience.
Andre permanente udstillinger på Museum of Natural History
American Museum of Natural History har også adskillige andre permanente udstillinger, bl.a. i de såkaldte Biodiversity og Environmental Halls. Her kan du lære mere om truede og uddøde dyrearter, såsom dronten. Hvis du er interesseret i fugle, så tag et kig indenfor i Hall of Birds of the World på 2. etage, som eksempelvis byder på kongepingviner, kakaduer og andeskondorer. Er du mere til reptiler, så læg vejen forbi 3. sal, hvor krokodiller, giftige frøer og komodovaraner er i centrum.
Humans Origins and Cultural Halls udgør også en stor del af museet og findes på 2. og 3. sal. Her kan du se den menneskets evolution fortalt gennem objekter fra maorier, Amazons urbefolkning, inkaer, yorobafolket, aztekere og mange andre folkefærd. Hvis du er fan af stenstatuen fra Påskeøen, kendt fra filmen “Night at the Museum”, så finder du moai-figuren på 3. etage i Hall of the Pacific People.
Fra den 26. januar 2024 er de indianske artefakter under revision og lukket for offentligheden.
Erics besøg på 90 minutter
Ærligt talt, så kan du tilbringe en hel dag på American Museum of Natural History NY og stadig ikke nå at få det hele at se. Museet strækker sig nemlig over hele 190.000 kvadratmeter! Når jeg besøger museet, så starter jeg normalt med at se dinosaurene. Tag op på 4. sal, og find udstillingsgenstand “AMNH 5027” i Hall of Saurischian Dinosaurs. Dinosaurussen har en kæbe, der er hele 1,2 meter lang og bittesmå arme. Den er bedst kendt under navnet Tyrannosaurus rex eller “Rexy”, og man må sige, det store rovdyr lever op til sit navn.
Sæt herefter kursen mod 3. sal, hvor dioramaerne med Afrikanske pattedyr findes. Dette er en to-etagers plads, så efter at have set den øverste del går jeg ned på anden sal for resten. Derfra fortsætter jeg til de asiatiske pattedyr, der ligger på samme etage. Man kan nemt miste tidsfornemmelsen på museet, så det er en god idé på forhånd at tjekke, hvor dine yndlingsdyr er. Bliv dog ikke forvirret, begge afdelinger har elefanter.
De sidste afdelinger er på første sal. Jeg aflægger et kort besøg i Ocean Lifes undervandsverden. Stedet med udsigt til blåhvalen er populært til fotos; mindes dit besøg med en selfie af dig selv og havpattedyret! Derfra går jeg til Gems and Mineral-udstillingen. Særligt imponerende er den lilla ædelsten og Fluorescent Slab, hvor du kan se de forskellige mineraler blive levende under ultraviolet lys.
Hvordan besøger jeg American Museum of Natural History NYC?
Når du besøger naturhistorisk museum i New York, så er det vigtigt at vide, hvor du skal bevæge dig hen. Glem derfor ikke at tage en oversigt over museet ved indgangen. Ellers kan du nemt fare vild og komme til at vandre rundt på må og få, uden at få de bedste udstillinger at se.
Da museet er så stort og byder på så mange emner og udstillinger, er det et perfekt aktivitet for børn i New York. Det er også et godt sted at tage hen på en regnfuld dag, eller hvis du gerne vil være indenfor i varmen på en kold vinterdag. Er vejret godt, så kan du passende snuppe en gåtur eller en picnic i Central Park bagefter. Parken ligger lige ved siden af museet. Bygningens størrelse og beliggenhed er enestående, så der er ingen fare for, du misser American Museum of Natural History i New York. Hop-on-op off-busserne på Uptown-ruten stopper lige foran.
Museet har flere butikker, hvor du kan købe alverdens unikke og finurlige ting, lige fra t-shirts til bøger og pædagogisk legetøj. Hvis du har et barn, der er vild med dinosaurer, så lad mig lige advare dig: Det kan blive svært at komme ud af museet igen uden et triceratops-tøjdyr eller et tyrannosaurus rex-skelet som byggesæt!
Der er to caféer: En på 1. etage i Grand Gallery, hvor du kan få et glas vin eller øl, og en på 4. etage, hvor du kan nyde et let måltid eller snack. På nederste etage, overfor indgangen til subway-stationen, finder du et cafeteria med et større udvalg, og det er et godt sted at spise med familien.
Privat guidet tur på American Museum of Natural History New York
American Museum of Natural History er et meget populært museum, og normalt er billetkøen lang. Gør noget særligt ud af besøget, og undgå at spilde tid i billetkøen ved at booke en privat guidet tur inkl. en Skip The Line-billet. På den 2 timer lange tur ser du museets højdepunkter, og undervejs kan du stille guiden alle de spørgsmål, du måtte have om dinosaurer, mammutter med mere.
Book den private guidede tur på AMNH her
Praktisk information
Garderoben ligger ved hovedindgangen på siden ud mod Central Park (79th Street). Jakker og tasker opbevares for 2$ per person. Store rygsække og tasker er det ikke muligt at få opbevaret. Alle museets udstillinger er tilgængelige med kørestol. Der er elevatorer nær indgangen ved 77th Street og Central Park.
Det er ikke tilladt at spise eller drikke inde på museet. Man må gerne tage billeder til personligt brug, men det er ikke tilladt at benytte et kamerastativ eller selfiestang. Du kan downloade den officielle AMNH-app, hvor du finder et digitalt kort over museet og mere info.
- Åbningstider:
- Åbent dagligt: 10:00 – 17:30
- Lukket på Thanksgiving Day og Christmas Day (25. december)
- Sted: American Museum of Natural History har adressen 200 Central Park West, mellem West 77th Street og West 81st Street. Tag subway-linje C eller B (kun på hverdage) til 81st Street Station, som er den næremeste station. Alternativt kan du tage subway-linje 1 til West 79th Street, hvorfra der er 7 minutters gang til museet.
Køb billetter til American Museum of Natural History
Køb dine billetter online på forhånd, så du ikke skal stå så lang tid i kø. Du kommer hurtigere ind, end hvis du køber billetter på stedet. Entré til American Museum of Natural History er også inkluderet med New York Pass og New York Sightseeing Flex Pass.
Køb dine American Museum of Natural History billetter her
Foruden American Museum of Natural History er der mange flere top museer i New York, du kan besøge.
Er der gratis adgang til American Museum of Natural History?
Hvad koster entré til American Museum of Natural History?
Hvor lang tid tager det at besøge American Museum of Natural History?
Hvad må jeg ikke gå glip af på American Museum of Natural History?
Hjalp denne artikel? Anbefal den ved at give mig en bedømmelse: