The Morgan Library & Museum i New York
The Morgan Library & Museum i New York er en perle for alle, der elsker litteratur, kunst eller historie. The Morgan blev oprindeligt bygget i begyndelsen af det 20. århundrede som et privat bibliotek for samleren J. Pierpont Morgan. Nu er den imponerende bygning på Madison Avenue åben for besøgende, og du kan selv se den ekstraordinære samling. Du kan bl.a. finde håndskrevne noder af Bach og Mozart, et brev fra H.C. Andersen og et underskrevet dokument af Napoleon.
Køb dine billetter til The Morgan Library & Museum her
Besøg på The Morgan Library & Museum i New York
J. Pierpont Morgan begyndte at samle på litterære og historiske manuskripter, gamle bøger, tegninger af berømte kunstnere og meget mere i 1890. Han ville have et særligt sted at samle alle sine ting, og derfor blev der bygget et bibliotek ved siden af hans hjem i 1902. Efter hans død omdannede hans søn Morgan-biblioteket til et museum, så offentligheden også kunne se samlingen.
Imponerende bibliotek i New York
Målet var, at bygningen skulle se majestætisk ud, men alligevel føles intim, og det lykkedes helt perfekt! Så snart jeg trådte ind i rummet, var jeg imponeret; det føltes, som om jeg var landet på settet til en Harry Potter-film.
Selve biblioteket har fire forskellige rum, hvor du kan se mange ekstraordinære genstande. Sjældne bøger som det håndskrevne manuskript til A Christmas Carol af Charles Dickens, skitser og breve af Vincent van Gogh og endda en notesbog fra Isaac Newton.

The Morgan Garden
Bygningen, som senere blev udvidet, huser også en café og et forskningscenter.I sommermånederne kan du besøge The Morgan Garden, museets have, på udvalgte ugedage. Haven har et spejlbassin i midten, planter og grønt og flere steder, hvor man kan sidde og slappe af. Indgang til haven er inkluderet i din museumsbillet.
Praktisk Information
- Lokation: 225 Madison Avenue
- Sådan kommer du dertil: For at komme til museet kan du tage metrotogene S 4 5 6 7 til Grand Central-42 St, eller linje 6 til 33 St.
- Tilgængelighed: Museet er tilgængeligt for kørestolsbrugere
- Bemærk: Du må gerne tage billeder indenfor, medmindre andet er angivet. Det er ikke tilladt at filme.
Køb dine billetter til The Morgan Library & Museum her
Ofte stillede spørgsmål
Hjalp denne artikel? Anbefal den ved at give mig en bedømmelse: