Bedste sportsbarer i New York 2024

bedste sportsbarer i New York

Hvor finder man de bedste sportsbarer i New York? Du kan se dit yndlingshold eller foretrukne sport på en af de mange sportsbarer i New York. Ud over amerikanske sportsgrene som baseball og ishockey kan du også se fodbold og Formel 1. Hvis du vil heppe på dit yndlingshold, tage på lokale barer og komme i tale med andre, der deler samme passion, skal du tage på en sportsbar i New York.

Sportsbarer i New York

De barer, hvor du kan se sport i New York, er kendt for deres gode stemning. Folk hepper på deres yndlingssport og/eller -hold. Hvis du ønsker at gøre det samme, har jeg et par tips til dig:

  • Kom til tiden! Specielt under vigtige kampe kan sportsbarerne være overfyldte. Hvis du vil have en (god) plads, skal du ankomme mindst en time før kampen.
  • Hvis du vil se en bestemt kamp, som ikke vises på nogen af skærmene, så spørg bartenderen! De kan ofte søge efter din ønskede sportskamp og tænde for den.
  • De fleste åbner tidligt for de vigtigste begivenheder som fodboldkampe og Formula 1. Tjek altid åbningstiderne, før du tager til baren.
  • For personer under 21 er reglerne forskellige fra sted til sted. Før du tager afsted på baren, skal du tjekke, hvilke regler der gælder der.
  • Uanset hvilket hold du holder med, er barerne altid åbne for alle og har en god stemning.
  1. The Football Factory at Legends

    Football Factory at Legends er en af de bedste fodbold barer i NYC. Det er en sportsbar der har fokus på mennesker, steder og New York-legender som hovedfokus. Stemningen på baren er afslappet, og her kan du kombinere en fodboldkamp med enkel, men god mad. Legends sætter stor pris på fodboldfans, og af den grund har man lavet en afdelingen dedikeret til fodboldens verden. Den hedder Football Factory, og dermed anvendes det internationale navn for sporten og ikke det amerikanske “soccer”. Her vises der kampe fra mange turneringen, såsom Premier League, Champions League, UEFA Cup Bundesliga og La Liga, og du behøver derfor ikke at misse dit yndlingsholds kamp. Legends byder på tre etager med i alt 23 tv-skærme og to storskærme, og placeringen lige ved siden af Empire State Building er helt perfekt.

    • Jeg tager hertil for at se:
    • Lokation: 6 West 33rd Street i Midtown Manhattan
    Personer under 21 år skal sidde ved et bord, ikke i baren..

    Bedste sportsbarer i New York - The Football Factory at Legends Bedste sportsbarer i New York - The Football Factory at Legends indenfor

  2. Stout NYC

    Stout NYC har flere lokationer på Manhattan, men min favorit ligger på 33rd Street. Jeg kommer her mest for at se Formel 1! Kom i god tid, for der er tætpakket, når først løbet starter. Desuden kan du se alle former for sport på storskærmene: fra ishockey, basketball og rugby til boksning, amerikansk fodbold og meget mere. Du vil se forretningsfolk, sportsfans, lokale og turister, der deler en passion for sport her. Ud over den hyggelige stemning har Stout NYC en god beliggenhed nær Penn Station.

    • Jeg tager hertil for at se: 🏎️ og andet sport
    • Lokation: 133 West 33rd Street i Midtown Manhattan
    Personer under 21 år skal sidde ved et bord, ikke i baren.

    Bedste sportsbarer i New York - Stout NYC Bedste sportsbarer i New York - Stout NYC indenfor

  3. Smithfield Hall NYC

    Smithfield Hall NYC ligger et par gader fra Flatiron Building. Her vises der al slags sports, men specielt fodboldkampe fra hele verden. Vil du ikke gå glip af en kamp fra Europa League, Champions League eller Bundesliga? Så tag til Smithfield Hall NYC. Her er de fleste af gæsterne lokale, der er kommet for at se en amerikansk- og/eller international fodboldkamp mens de nyder en øl. Og fodbold er ikke den eneste sport, du kan se her, de viser også blandt andet NFL-, MLB- og NBA-kampe.

    • Jeg tager hertil for at se: ⚽ 🏈 🏒 ⚾ 🏉
    • Lokation: 138 West 25th Street i Midtown Manhattan
    Personer under 21 år skal sidde ved et bord, ikke i baren. Under vigtige kampe er aldersgrænsen 21+

  4. Mustang Harry’s

    To gader fra Madison Square Garden finder du Mustang Harry’s. Denne irske (sports) bar i New York er en af de foretrukne barer for lokale, sportsfans og familier. Det er et populært sted, især blandt tilhængere af New York Knicks og New York Rangers. Nyd en hockeykamp eller basketballkamp med en drink og nogle snacks. Du kan ikke kun se sport her, men sportsbaren arrangerer også meet-and-greets med spillere fra New Yorks sportshold.

    • Jeg tager hertil for at se: 🏀 🏒
    • Lokation: 352 7th Avenue i Midtown Manhattan
    Personer under 21 år skal sidde ved et bord, ikke i baren.

  5. Féile

    Denne irske pub nær Penn Station er kendt for Formel 1- og IndyCar-løb. Her kan du se alle løbene omgivet af fans fra forskellige hold som Ferrari, Red Bull og Mercedes. Men sørg for at komme i god tid for at få en plads. Ud over Formel 1 kan du også se andre sportsgrene som boksning og ishockey. Bestil en af fadøllene med nogle snacks og hep på dit yndlingshold!

    • Jeg tager hertil for at se: 🏎️
    • Lokation: 131 West 33rd Street i Midtown Manhattan
    Personer under 21 år skal sidde ved et bord, ikke i baren.

    Bedste sportsbarer i New York - Feile

  6. Dalton’s Bar & Grill

    På Dalton’s Bar & Grill kan du se alle former for sport, alt fra amerikansk fodbold til boksekampe. Stedet er velkendt af de lokale og har en fantastisk beliggenhed i Hell’s Kitchen! De har over 25 HD 70″ fladskærme og serverer et stort udvalg af fadøl.

    • Jeg tager hertil for at se: 🏈 ⚾
    • Lokation: 611 9th Avenue i Hell’s Kitchen
    Personer under 21 år skal sidde ved et bord, ikke i baren og er velkomne indtil kl 18.00.

  7. Beckett’s Bar & Grill

    Hvis du bor i Downtown Manhattan og leder efter en hyggelig bar, kan jeg anbefale Beckett’s Bar & Grill. På denne sports bar i New York kan du ikke blot se sportskampe, de arrangerer også comedy-aftener! Det er et godt udgangspunkt, hvis du gerne vil udforske flere barer på Stone Street.

    • Jeg tager hertil for at se: 🏈 🏉 ⚽
    • Lokation: 81 Pearl Street i Downtown Manhattan
    Personer under 21 år skal sidde ved et bord, ikke i baren.

Hvor kan jeg se fodbold i New York?

Der er flere forskellige sportsbarer i New York der viser fodboldkampe. Se her.

Hvor kan jeg se Premier League og UEFA Champions i New York?

Jeg har lavet en liste over de sportsbarer hvor du kan se Premier League og UEFA Champions i New York. Se her.

Hvor kan man se amerikansk fodbold i New York?

Du kan finde sportsbarer hvor de viser amerikansk fodbold i New York! Se min liste over sportsbarer her.

Hjalp denne artikel? Anbefal den ved at give mig en bedømmelse:

Ved at fortsætte med at bruge dette website giver du samtykke til brug af cookies og privatlivspolitikken. Find ud af mere her.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev