One World Trade Center (eller Freedom Tower) er den højeste bygning i New York. Derudover er TWC Tower, som har reflekterende vinduer og en lang antenne, faktisk den højeste skyskraber på den vestlige halvkugle. One World er 541 meter (1.776 fod) høj med antennen medregnet. Denne New York bygning måler hele 417 meter (1.368 fod) fra gadeniveau til rækværket øverst. Det er samme højde, som Twin Towers havde.
Eric's Index
- 1 One World Observatory / Freedom Tower billetter
- 2 Twin Towers og World Trade Center
- 3 Hedder bygningen Freedom Tower eller One World Trade Center?
- 4 Konstruktionen af One World Trade Center
- 5 Ofte stillede spørgsmål
- 5.1 Kan jeg købe billetter til observationsdækket i Freedom Tower/One World Trade Center?
- 5.2 Hvor højt er Freedom Tower/One World Trade Center?
- 5.3 Hvor mange etager er der i Freedom Tower/One World Trade Center?
- 5.4 Hvornår var Freedom Tower/One World Trade Center færdigbygget?
- 5.5 Er der et udsigtspunkt ved Freedom Tower/One World Trade Center?
One World Observatory / Freedom Tower billetter
One World Trade Center består af 69 etager med kontorer, restauranter og ikke mindst observationsdækket One World Observatory som byder på panoramaudsigt over New York.
Der er 104 etager i One World Trade Center, hvor Freedom Tower Observatory strækker sig over 100., 101. og 102. etage. Det er det højeste udsigtspunkt i New York. Derudover fungerer skyskraberens antenne som en sender. Der er også et stort shoppingcenter, der ligger under gadeplanet, og adgang til forskellige offentlige transportmidler.
Køb dine One World Observatory / Freedom Tower billetter her
Twin Towers og World Trade Center
Indtil terrorangrebet i 2001 var Twin Towers blikfang på Lower Manhattan. Nu står One World Trade Center på det sted, hvor de to tårne før ragede op. Det tog mere end 1,5 år at fjerne det stål og cement, der lå tilbage efter terrorangrebet den 11. september.
Da oprydningen var færdig, startede første runde i arkitektkonkurrencen til det World Trade Center-kompleks. Den polskfødte amerikanske arkitekt Daniel Libeskind vandt konkurrencen.
World Trade Center kompleks
World Trade Center-komplekset består af seks bygninger, og altså ikke kun selve One World Trade Center. Libeskind valgte en spiralform til World Trade Center-komplekset, som slutter, hvor the Twin Towers lå (og hvor 9/11 Memorial nu er til at finde). En del af World Trade Center Master Plan er også det Performing Arts Center, der kan findes på stedet.
9/11 Memorial – mindesmærket dedikeret til ofrene for terrorangrebet den 11. september 2001 – åbnede i september 2011. Mindesmærket består af to firkantede vandbassiner, som ligger præcist, hvor Twin Towers stod. På alle sider af de store bassiner står navnene på ofrene for terrorangrebet den 11. September 2001. Vandet og træerne, der omgiver bassinerne, bidrager til den fredfyldte atmosfære, og mindesmærket er bestemt et besøg værd. 9/11 Museum ligger lige ved siden af mindebassinerne.

Hedder bygningen Freedom Tower eller One World Trade Center?
Oprindeligt hed WTF tower “Freedom Tower”, men Port Authority (en del af regeringen) besluttede at ændre navnet til One World Trade Center. Man mente, at navnet Freedom Tower var for følelsesmæssigt ladet, og at associeringen til den 11. septembers dramatiske begivenheder ville gøre det svært at udleje kontorerne i bygningen.

Konstruktionen af One World Trade Center
Arkitekten David Childs blev i 2003 udvalgt til at tegne kompleksets højeste bygning, One World Trade Center. Af sikkerhedsmæssige årsager var det nødvendigt at ændre i det planlagte design, og derfor startede konstruktionen først i 2006. I 2007 blev One World Trade Centers fundament synligt, og bygningen stor færdig i 2014. Observationsdækket åbnede for offentligheden i 2015.
Den firkantede base af One World Trade Center har samme størrelse som den oprindelige Twin Towers. Og højden af One World Trade Center, 1.776 fod (541,3 meter), symboliserer året 1776, det år, hvor den amerikanske kongres vedtog Uafhængighedserklæringen.
World Trade Tower er en af Manhattans vigtigste seværdigheder. Det er den højeste bygning i USA og blev opført på grunden, hvor tvillingetårnene stod, før de blev ødelagt under terrorangrebene den 11. september i New York.

Ofte stillede spørgsmål
Hjalp denne artikel? Anbefal den ved at give mig en bedømmelse: