Spring til indholdet
Eric’s New York Download min gratis app
App storeGoogle play

Nytårsdag i New York 1.1.2027

Nytårsdag i New York

Tilbringer du nytårsdag i New York? Så er du sikker på at året får en god start! Men hvad skal man lave i New York den 1. januar? Der er masser af aktiviteter at vælge mellem. Du kan besøge et museum, pleje tømmermændene med frisk luft på en skøjtebane (eller med en dukkert), spise en lækker brunch eller nyde  udsigten fra Top of the Rock. Nedenfor fortæller jeg om mine yndlingsting, man kan lave nytårsdag i New York.

Nytårsaften i New York

Der er mange arrangementer og fester nytårsaften i New York, og mange folk tager i byen og fester på årets sidste aften. De fleste har også fri dagen derpå, så de kan komme til hægterne igen. Når du er kommet til kræfterne igen, så er det atter tid til at udforske New York.

Tjek min New York-kalender for januar, og se, hvad du kan lave nytårsdag, eller læs mine tips her på siden.

Hvad kan du lave på nytårsdag i New York?

Der er faktisk mange sjove ting at lave nytårsdag, også for familier. Næsten alle steder holder åbent, og fordi det nye år lige er begyndt, er der endda ekstra mange aktiviteter. Nedenfor kan du finde mine favoritter på nytårsdag i New York. Eller se hvad der er åbent på nytårsdag i NYC her.

Spis brunch

På nytårsdag i New York er det meget populært at tage ud at spise brunch. Hvis du også vil spise brunch nytårsdag, så skal du helt sikkert sørge for at reservere bord på forhånd.

Man kan f.eks. tage på Cecconi’s, The Dutch, Boucherie, Little Ruby’s eller Little Owl. De har alle en forskellig atmosfære, men alle steder serverer de en fremragende brunch.

Efter at have lagt bunden med en stor brunch eller frokost er det en populær tradition blandt newyorkere at se en film i biografen om eftermiddagen. De to biografer, jeg vil anbefale, er AMC og Regal på 42nd Street.

Besøg parker og museer

Det er skønt at få sig noget frisk luft i kølvandet på nytårsaften. Du kan løbe på skøjter på en af New Yorks skøjtebaner ved Rockefeller Center, Bryant Park eller Central Park. Det er også sjovt at tage en gåtur i Central Park på nytårsdag, og så kan du jo også tage et smut i Central Park Zoo. Alle New Yorks zoologiske haver har åbent på nytårsdag, med undtagelse af Bronx Zoo.

De fleste museer i New York holder åbent nytårsdag, men Metropolitan Museum of Art (The Met) har lukket. Du kan for eksempel besøge det berømte Museum of Modern Art (MoMA) eller American Museum of Natural History. Det er en super aktivitet på en kold vinterdag. Dog kan museerne være meget fyldte, når det er koldt udenfor.

Nytårsdag i New York - Skøjteløb i Central Park Nytårsdag i New York - American Museum of Natural History

Gå på shopping på nytårsdag

Vil du gerne på shopping? Det er ikke noget problem, for der er masser af butikker, der har åbent nytårsdag. Du kan også købe billet til bussen til Woodbury Common i New York og shoppe i outlet-butikkerne der. Glem ikke at tage en tom kuffert med, så du har plads til alle dine røverkøb.

Nyd udsigten fra Top of the Rock

Det er selvfølgelig en fantastisk oplevelse at besøge Top of the Rock og nyde den bjergtagende udsigt på årets første dag. Vær opmærksom på, at det er bedst at det er bedst at være på observationsdækket, når det ikke er alt for overskyet for at sikre den bedste udsigt over byen. Sørg også for at have varmt tøj på, da det godt kan være ekstremt koldt oppe på observationsdækket.

Ud over Top of the Rock kan du også besøge et af de andre observationsdæk i New York nytårsdag.

Udsigt fra Top of the Rock Nytårsdag i New York - Top of the Rock ved solnedgang

Se en Broadway-musical

Der er ofte et par af de mest populære Broadway-shows, der bliver spillet på nytårsdag i New York. Et Broadway-show er den perfekte afrunding på en travl nytårsdag med brunch, skøjteløb eller sightseeing. Her kan du læne dig tilbage og slappe af, mens du nyder showet. Bemærk, at ikke alle forestillinger bliver spillet på nytårsdag, så sørg for at tjekke på forhånd. Den årlige koncert Salute to Vienna i Lincoln Centers David Geffen Hall er bestemt også værd at tage til.

Tag et nytårsdyk

Har du mod på en nytårsdukkert? Eller måske vil du hellere se på andre, der tør springe i det iskolde vand? Så tag til vinterbaderne i Polar Bears Clubs årlige nytårsbadning på Coney Island. Det er en sand newyorker-tradition, og faktisk er det så populær en begivenhed, at den bliver vist i tv, og der bliver skrevet om den i aviserne hvert år. Det er da også en dejlig forfriskende måde at komme over tømmermændene på.

Ofte stillede spørgsmål

New Yorkere kan godt lide at gå ud og spise brunch på nytårsdag. Hvis du har planer om at gøre det samme, skal du sørge for at reservere bord i god tid.

Der er mange ting, man kan lave i New York på nytårsdag. Man kan for eksempel gå på skøjter, besøge et udsigtspunkt eller gå på shopping. Det bedste man kan lave er at tage ud og spise brunch.

Hjalp denne artikel? Anbefal den ved at give mig en bedømmelse:

Ved at fortsætte med at bruge dette website giver du samtykke til brug af cookies og privatlivspolitikken. Find ud af mere her.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev