Rundtur til rooftop-barer i New York

På en rundtur til rooftop-barer i New York har du muligheden for at udforske nogle af Manhattans bedste rooftop-barer til en overkommelig pris. Derudover kan du glæde dig til at beundre den bjergtagende udsigt over byen, som faktisk kun bliver bedre, når du står med en drink i hånden blandt newyorkere. Der er mange fordele ved en rundtur til rooftop-barer i New York. Værten sørger for, du ikke skal stå i kø for at komme ind. Desuden risikerer du ikke at blive afvist af dørmanden, og du er ikke forpligtet til at købe dyre drinks. Dermed er det en let måde at have en sjov aften i byen i New York på!
Fest på rooftop-barer
Hvis du gerne vil besøge New Yorks hippeste rooftop-barer, så kan jeg varmt anbefale denne rundtur. På den besøger du tre rooftop-barer i løbet af omkring tre timer, og transport mellem barerne er inkluderet. Derudover er der tre drinks (f.eks. vodka/juice), øl eller vin med i prisen. Selvom det er forskelligt, hvilke barer der besøges, så indgår der altid ægte Manhattan-hotspots. Rundturen foregår på tirsdage, torsdage, fredage og lørdage. Den starter kl. 19.00, hvilket betyder, at du kan nyde solnedgangen over Manhattan, hvis du tager på rundturen mellem april og oktober. Dog er det en tur, du kan tage på året rundt, endda om vinteren. Mange af barerne har nemlig udendørs varmeapparater, og der er også altid et fint indendørs areal.
Hvorfor skal jeg booke denne tur?
På denne tur besøger du flere barer, der er så populære, at det kan være vanskeligt at komme ind, især i weekenden. Du skal ikke forvente dig en klassisk guidet tur, hvor værten forklarer en masse ting og fortæller facts. Du skal nærmere se det som en sjov bytur. Fordelen ved turen er, at du springer køen over ved de forskellige barer, og med i prisen er der endda tre drinks, (f.eks. vodka/juice), øl eller vin som i sig selv ellers er ret dyrt. Bemærk, at drinks nogle steder serveres i plastikglas af sikkerhedsmæssige årsager.
Turarrangøren har en række rooftop-barer at vælge mellem, og de tjekker inden aftenens tur, hvilke barer der er bedst at besøge den pågældende aften. Alle rooftop-barerne på turen ligger på eller har udsigt over Manhattan. Nogle gange er der en privat fest i en af barerne, og så har turgruppen ikke adgang til hele baren. Nogle steder kan det ske, at der ikke er adgang til terrassen, men kun det indendørs område. Værten tager afsked med turgruppen, når I ankommer til den sidste bar. Du kan dog blive hængende og nyde din newyorker-bytur helt til lukketid, hvis du vil.
Antallet af deltagere på rundturen varierer fra aften til aften, men 50 deltagere er det maksimale antal. Gruppen er ofte international, og turens vært taler engelsk og nogle gange også et andet sprog. På en del af barerne er der en dresscode, så sørg for at have pænt tøj på.
Praktisk information
Efter dit køb modtager du en e-mail med et værdibevis, hvorpå der står al den nødvendige information. Du behøver ikke printe værdibeviset ud.
- Varighed: Rundturen har ikke et fast sluttidspunkt, men den afsluttes ved den sidste bar. Bemærk venligst, at transport tilbage til turens startpunkt ikke er inkluderet.
- Afgangssted: 235 West 46th Street
- Afgangstid: kl. 19.00. Sørg for at møde op mindst 15 minutter før. Hvis du kommer for sent, kan det ikke garanteres, du kan komme med på turen. Turarrangøren gør dog sit bedste for, at du kan komme med
- Dage: tirsdag, torsdag, fredag og lørdag
- Minimumsalder: 21 år. Medbring altid gyldig billed-ID (pas)
- Dresscode: ingen sneakers, baggy jeans, caps eller shorts
- Anbefalet til mænd: Pæne jeans og buttondownskjorte eller jakkesæt med sorte sko
- Anbefalet til kvinder: Kjole eller et andet pænt outfit, der passer til en aften i byen, med (behagelige) stilfulde sko
- Bemærk venligst: På denne rundtur er tre drikkevarer inkluderet i prisen. Turens vært fortæller dig, hvad du kan vælge imellem, hvilket kan variere ved de forskellige barer (eksempelvis drink med mixer, vin, prosecco og/eller øl). Du kan vælge at bestille andre drinks til fuld pris, hvis din favoritdrink ikke er inkluderet. Du kan IKKE få pengene tilbage for de tre inkluderede drikkevarer, selv hvis du vælger ikke at drikke dem.
- På nogle rooftop-barer skal man benytte garderoben. Prisen for dette er ikke inkluderet i turen.
- Turarrangøren er ikke ansvarlig for skader forårsaget af deltagere på turen. Desuden forbeholder turarrangøren sig retten til at bede deltagere, der ikke opfører sig ordentligt, om at forlade rundturen.
Hjalp denne artikel? Anbefal den ved at give mig en bedømmelse: