Spring til indholdet
Eric’s New York Download min gratis app
App storeGoogle play

St. Patrick’s Cathedral i New York

Køb billetter nu
St. Patrick's Cathedral i New York

St. Patrick’s Cathedral i New York anses for at være en af de vigtigste af byens historiske bygninger. Den kæmpestore katedral ligger centralt, overfor Rockefeller Center på Fifth Avenue, og den er derfor ikke sådan lige til at misse. St. Patrick’s Cathedral daterer sig tilbage til 1800-tallet, og det er den største nygotiske katedral i Nordamerika.

Kan du besøge Saint Patrick’s Cathedral i New York?

St. Patrick’s Cathedral ser imponerende ud både på indersiden og ydersiden. Dørene til katedralen var før i tiden lukkede, men nu holdes de åbne for besøgende, hvilket betyder du helt sikkert kan besøge denne berømte kirke på Manhattan.

Går du ind i katedralen, kan du beundre de høje lofter, de 3.700 farvede glaspaneler og en kopi af Michelangelos Pietà (som er tre gange større end originalen). Kirken er også udsmykket med kunstværker lavet af kunstnere fra hele verden. I katedralen er der plads til op til 3.000 mennesker, og den er 100,6 meter høj fra gulv til toppen af spirrene.

Eric
Eric
Erics tip: “Jeg synes, det mest unikke ved St. Patrick’s er dens beliggenhed. Den storslåede katedral står nemlig omgivet af luksusbutikker på travle Fifth Avenue. Det er noget af en kontrast, hvilket er typisk for New York.”

Book en tour i St. Patrick’s Cathedral

Der er flere forskellige måder at udforske Saint Patrick’s Cathedral, enten på egen hånd eller ifølge af en kyndig guide.

St. Patrick’s Cathedral Audio Tour

Du kan udforske St. Patrick’s Cathedral på en audioguidet tur. På den er det kardinalen Timothy Dolans stemme, der guider dig gennem kirken. I løbet af cirka en time fortæller han dig alt om kirkens indholdsrige historie og dens arkitektur. Den audioguidede tur er med i New York Pass og Explorer Pass.

Book en St. Patrick’s Cathedral audioguidet tur her

VIP-Tour i St. Patrick’s Cathedral

Du kan også dykke ned i historien og se bag kulisserne i denne katedral i New York City på Fifth Avenue. Under denne VIP-rundvisning på en time bliver du guidet af en katedralhistoriker. Du får mulighed for at udforske områder af bygningen, som normalt ikke ses af offentligheden, f.eks. ærkebiskoppens bolig. Turen afsluttes med reserverede pladser på første række til messen i St. Patrick’s Cathedral.

Book VIP-Tour i St. Patrick’s Cathedral her

St. Patrick's Cathedral i New York - Apostlen Johannes St. Patrick's Cathedral i New York - Alter

Historien om St. Patrick’s Cathedral New York

Den oprindelige St. Patrick’s Cathedral’s i New York lå på Mulberry Street. Dog blev den for lille til det stigende antal kirkegængere, og derfor foreslog ærkebiskop Hughes i 1853, at en flytning til Uptown ville være den bedste mulighed for ekspansion.

Den idé blev dog ikke taget godt imod i første omgang. Dengang var området langt fra centrum. Ærkebiskoppen forudså dog at området snart ville blive byens hjerte. Og det ser ud til at han havde ret!

I 1858 blev hjørnestenen lagt til St. Patrick’s Cathedral, som vi kender den i dag. Den ligger i Midtown Manhattan, ganske tæt på andre af New Yorks berømte attraktioner såsom Central Park og Grand Central Terminal.

Praktisk information

  • Sted: 5th Avenue, mellem 50th oh 51st Street
  • Åbningtider: dagligt mellem kl. 06.45 og 20.45
  • Tilgængelighed: Katedralen er tilgængelig for kørestolsbrugere
  • Gratis entré

St. Patrick's Cathedral i New York - Imponerende arkitektur

Ofte stillede spørgsmål

St. Patrick's Cathedral er åben for besøgende fra tidlig morgen til sent om aftenen, alle syv dage om ugen.

Saint Patrick's Cathedral er gratis at besøge. Du kan blot gå ind og se dig omkring, eller du kan tage en audio tour eller få en guidet rundvisning.

Med sin centrale beliggenhed blandt skyskrabere er St. Patrick's Cathedral et landemærke i New York. Det er den største nygotiske katedral i Nordamerika.

Ja, du kan blot gå ind. Ingen billetter er påkrævet, udover hvis der er en særlig gudstjeneste, som fx. Midnight Mass den 25. december.

Hjalp denne artikel? Anbefal den ved at give mig en bedømmelse:

Ved at fortsætte med at bruge dette website giver du samtykke til brug af cookies og privatlivspolitikken. Find ud af mere her.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev