Spring til indholdet

The Ride i New York

Køb billetter nu
The Ride i New York

The Ride i New York City er ikke en ganske almindelig sightseeingtur, men en helt unik oplevelse. Den højteknologiske bus tager dig med på en interaktiv tur rundt på Manhattan. The Ride er en hyldest til den mangfoldighed, som gør New York City til et spændende og uforudsigeligt sted!

Bestil billetter til The Ride her

The Ride gennem New York City

The Ride giver sine passagerer muligheden for at opleve New York på en ret speciel måde, og busturen er populær både hos de lokale og turister. Rundturen er interaktiv og sjov, fordi den indeholder improviseret comedy, Broadway-sange og spændende facts om byen. Det er helt sikkert en sjov oplevelse at få med på din rejse til New York. The Ride adskiller sig en smule fra hop-on-hop-off-busserne, da The Ride er for folk, der gerne vil have en hurtig sightseeingtur kombineret med god underholdning. Bussen tager dig med rundt i byen på en 6,8 km lang rute, og undervejs kan du tage billeder af nogle af byens største attraktioner gennem panoramavinduerne.

En interaktiv bus

The Ride-turen varer 75 minutter og foregår i en højteknologisk bus, der har plads til 49 passagerer. Bussen har 40 plasma-tv’er og over 3.000 LED-lys. Vigtigst af alt er dog de kæmpestore panoramavinduer, der gør siderne og taget transparent, og som dermed sørger for en vidunderlig udsigt over New Yorks gader. Derudover har bussen tre rækker af sæder, der vender sidelæns, så det føles nærmest, som at være i et teater der bevæger sig. Der er derfor ingen dårlige pladser på bussen! The Ride har også sin egen personlighed og interagerer med den morsomme guide undervejs på turen. Det er sjovt at se, hvor overraskede både dine medpassagerer og forbipasserende bliver. Men en del af charmen ved New Yorks gader er selvfølgelig, at det ikke er usædvanligt, at se noget du ikke havde forventet

The Ride i New York - Indeni The Ride i New York - Vink

Hvad kan du forvente dig af The Ride?

Når du kommer ind i bussen, møder du først dine guider Scott og Jackie. The Ride-turen går herefter i gang, og du bliver introduceret for nogle af de forbipasserende på gaden. Nogle af dem er skuespillere, som er en del af showet, mens andre er ganske almindelig folk, der tilfældigt kommer forbi. Du og dine medpassagerer interagerer med dem ved eksempelvis at vinke eller synge med på “New York, New York”. Det er derfor et tovejsshow!

Bussen kører forbi nogle af New Yorks mest populære seværdigheder såsom Empire State Building, Grand Central Station, Central Park, Chrysler Building og Times Square. Undervejs bliver din viden om New York sat på prøve. Vær forberedt på, at der kan ske hvad som helst!

Praktisk information

Efter dit køb modtager du et værdibevis via e-mail. Værdibeviset kan du printe ud eller fremvise på din mobiltelefon for at bytte det til en billet.

  • Varighed: 75 minutter
  • Afgangssted: 42nd Street og 8th Avenue
  • Afgangstid: flere afgange i løbet af dagen
  • Anbefalet alder: fra 6 år

Bestil billetter til The Ride her 

The Ride i New York - Skuespiller The Ride i New York - Guiden

The Ride inkluderet i rabatkort

Hvis du f.eks. har et New York Sightseeing Flex Pass eller et Sightseeing Day Pass, er The Ride en af de attraktioner, du kan vælge mellem. Hvis du bruger passet, betaler du mindre for denne sjove oplevelse, og du kan endda reservere din plads på forhånd.

Hjalp denne artikel? Anbefal den ved at give mig en bedømmelse:

Ved at fortsætte med at bruge dette website giver du samtykke til brug af cookies og privatlivspolitikken. Find ud af mere her.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Tilmeld dig mit nyhedsbrev