Amtrak i New York
Amtrak in New York er et jernbaneselskab med togforbindelser mellem næsten alle storbyer i USA. Du kan køre med Amtrak, hvis du gerne vil tage toget fra New York til eksempelvis Washington DC eller Boston. Amtrak-billetter kan fås i en række forskellige prisklasser, og togene afgår fra Manhattans Penn Station.
Køre med Amtrak i New York
Amtrak er en sammensætning af “’America” og “track”, og det er den amerikanske pendant til DSB. Amtrak-togene tilbagelægger naturligvis meget længere distancer, og derfor byder mange af dem på mere komfort og flere faciliteter end DSB-togene. Amtrak har mange millioner passagerer hvert år, som rejser på kryds og tværs af stort set alle USA’s stater. I New York kører Amtrak til og fra Moynihan Train Hall på Penn Station. Togene afgår fra det tidligere posthus i James A. Farley Building og kører til steder såsom Philadelphia, Washington DC og Niagara Falls.
Amtrak NY billetter
Amtrak New York billetter kan bestilles online. I de fleste tilfælde booker man billetter til en fast dato og tidspunkt, så man er garanteret at komme med på den specifikke afgang. Amtraks billetpriser er skiftende, og prisen kan stige, jo nærmere afgangsdatoen kommer. Ligesom på fly kan man booke billet i forskellige klasser. Normalt kan mn vælge mellem økonomiklasse (coach) og første klasse (business). På nogle ruter er der også en ekstra luksus første klasse. I nogle tilfælde er der forskellige typer tog på ruterne. Eksempelvis kan du vælge mellem en hurtig og en langsommere forbindelse, hvilket påvirker priserne. Grundet de forskellige togfobindelser, billettyper, klasser osv. kan det godt være lidt forvirrende at bestille billetter til Amtrak.
Togene
Amtrak benytter forskellige slags toge afhængigt af ruten. Der er tog med sovekabiner og med en restaurant, og der er endda tog med plads til biler, men på mange af ruterne kører mere almindelige tog. Ofte er der desuden wi-fi, og mange af togene har en restaurant eller bar, hvor du kan købe kaffe elle endda spise aftensmad. Ved baren er togvognen ofte en såkaldt “dome car”, hvilket vil sige, at den har en glaskuppel på toppen. Under kuplen kan du nyde en smuk udsigt over det forbipasserende landskab.
Amtrak-ruter
Der er flere Amtrak-ruter til og fra New York. Amtrak-linjerne har fantasifulde navne. For eksempel hedder ruten til Canada “Maple Leaf”, og der er også bl.a. ruter ved navn “Southwest Chief” og “Texas Eagle”. Fra New York kan du køre med Amtrak til Washington DC og bruge en dag eller mere på at tage på opdagelse i den amerikanske hovedstad. Af andre populære Amtrak-destionationer fra New York kan Boston og Chicago nævnes. Det er også muligt at tage toget til Philadelphia, men her er en dagstur til Philadelphia en hurtigere og billigere måde at udforske byen på.
Hvilke ruter kører Amtrak New York?
Hvilke togstationer i New York kan jeg tage Amtrak fra?
Hjalp denne artikel? Anbefal den ved at give mig en bedømmelse: