Disney Store på Times Square
Disney Store i New York er Disneys legetøjsbutik på Times Square. Her kan du bl.a. købe flotte Elsa-kjoler, Toy Story-figurer og Mickey og Minnie plysdyr. Du kan naturligvis også købe merchandise fra de nyeste Disney-film. Butikken på Times Square er Disneys flagship store i New York. Det er ikke kun et godt sted at shoppe med børn, men den imponerende indretning gør bestemt også butikken til en seværdighed i sig selv. Her kan både børn og voksne lade sig fortrylle af Disneys magiske univers.
Eric's Index
Disney Store Times Square
Disney Store på Times Square strækker sig over to etager og er sprængfyldt med dukker, legetøj, porcelæn, tøj og andre produkter med Disney-tema. Her kan du finde absolut alt fra dine yndlings Disney-film: fra Frozen og Moana til Lilo & Stitch og The Lion King.
Disney-legetøj i New York
I Disney Store New York bliver du mødt med Disney-legetøj og -merchandise fra væg til væg, hvor end du kigger hen! På anden sal kan du endda finde et prinsesseslot, som helt sikkert vil imponere børnene. Der er også mange andre skatte i denne farverige butik. Hvad med bilerne fra Cars og en Marvel Comics-afdeling?
Populære franchises som Star Wars og Pixar er også repræsenteret. Og er du i New York omkring Halloween eller jul? I så fald er det perfekt timing, da Disney har masser af varer med højtidstema i disse perioder.
Medarbejderne i butikken er meget entusiastiske og opfordrer jævnligt til Disney-fællessang, hvor du endelig bare skal synge med! Har du lyst til at fortsætte shoppingturen efter besøget i Disney Store? Så kan du passende tage ind i den nærliggende M&M’s Store.

Praktisk information
- Sted: 1540 Broadway, på hjørnet af Broadway og 46th Street
- Hvordan kommer man dertil: Du kan komme til Disney Store ved at tage metroen til en af Times Square-stationerne, f.eks. linjerne NQRS1237 til Times Sq – 42 St.
- Tilgængelighed: Butikken er tilgængelig for kørestolsbrugere
Udover Disney Store på Manhattan, er der mange andre legetøjsbutikker i New York, der er værd at besøge.

Ofte stillede spørgsmål
Hjalp denne artikel? Anbefal den ved at give mig en bedømmelse: