Elektronik og gadgets i New York

Det er sjovt at købe elektronik og gadgets i New York. Der er flere butikker, som er værd at besøge. Uanset om du er interesseret i de nyeste produkter, fotografering eller blot vil se dig lidt omkring, kan du besøge en af New Yorks elektronikbutikker. Bortset fra hvad butikkerne har at tilbyde, er det ofte en oplevelse i sig selv at besøge en butik.
Apple Store
Hvis du vil køve en iPhone, iPad, iPod eller et andet produkt fra Apple, så tag til en Apple Store. På den måde er du sikker på, du køber et ægte Apple-produkt med garant. Hvis du tager ind i Apple Store på Fifth Avenue eller i Grand Central Station, så kan du også nyde selve butikkens imponerende design.
B&H Photo Video Pro Audio
B&H Photo er et paradis for alle professionelle fotografer og amatørfotografer. De har et bredt udvalg af kameraer, objektiver og andet tilbehør til gode priser, og personalet er meget hjælpsomt. Deres speciale er fotoudstyr, men de sælger også computere, lyd- og videoudstyr, mobiltelefoner, tablets og anden elektronik. Bemærk, at de har lukket på fredage fra kl. 14.00 og på lørdage på grund af den jødiske sabbat.
Du kan få en gave, hvis du køber for over 50 $ i butikken. Vis koden E209744 og din kassebon til personalet i turistskranken ved udgangen for at få gaven.
Best Buy
Best Buy er en af USA’s største forhandlere og er en konkurrent til Amazon. Best Buy fokuserer på fysiske butikker, mens Amazons hovedfokus er på nethandel. I New York har Best Buy flere forskellige butikker, hvor du kan købe computere, tv’er, kameraer, mobiltelefoner og endda vaskemaskiner og kaffemaskiner. Det er også et af de få steder, du kan købe taletidskort og telefoner uden abonnement.
Hjalp denne artikel? Anbefal den ved at give mig en bedømmelse: