Fly Aalborg – New York
Er du på udkig efter fly fra Aalborg til New York City? Her på siden finder du tips til booking af flybilletter og praktisk information om Aalborg Lufthavn.
Eric's Index
Aalborg Lufthavn (AAL)
Aalborg Lufthavn, også kaldet Aalborg Airport, er Danmarks tredjestørste lufthavn. Der er ingen direkte fly fra Aalborg til New York, og det er derfor nødvendigt at mellemlande undervejs. Rejser du med SAS eller KLM, så kan du nøjes med en mellemlanding, og det er derfor den hurtigste måde at komme frem på. Afhængigt af hvilket flyselskab, du vælger, lander du enten i John F Kennedy International Airport (JFK) eller Newark Liberty International Airport (EWR).
Nedenfor ser du en liste over flyselskaber, der flyver fra Aalborg til New York (med en mellemlanding):
Flyselskab | Direkte fly/mellemlanding | Destination |
SAS | 1 mellemlanding i København eller Oslo | Newark |
KLM | 1 mellemlanding i Amsterdam | JFK |
Varigheden af flyveturen afhænger meget af, hvor meget ventetid du har ved mellemlandingen. Som minimum tager det dog ca. 10,5 time af flyve fra Aalborg til New York City. Der er som regel 6 timers tidsforskel mellem Aalborg og New York.
Pris for fly Aalborg – New York
Prisen på en flybillet til New York afhænger meget af, hvornår på året du gerne vil besøge byen. Påske, sommermånederne, efterårsferien samt perioden omkring jul og nytår er de mest populære tidspunkter. Generelt er flypriserne derfor højere på disse tider af året. Vil du gerne have billige flybilletter fra Aalborg til New York? Så anbefaler jeg, at du booker mindst 4-6 måneder i forvejen.
Se aktuelle tilbud på flyrejser fra Aalborg til New York
Transport til Aalborg Lufthavn
Du kan komme til Aalborg Lufthavn i bil eller med offentlig transport. Lufthavnen ligger ca. 7 km fra Aalborg Centrum.
- Bil: Fra syd kan du køre via E45 og tage frakørsel 21 (Nørresundby N). Fra nord kan du køre via E45 og tage frakørsel 20 (Bouet) eller via E39 og tage frakørsel 9 (Vestbjerg).
- Bus: Der er en række busser, der kører til Aalborg Lufthavn:
- Rute 12: fra Gistrup/Universitetet (bybus)
- Rute 70: fra Thisted/Aalborg Busterminal
- Rute 71: fra Hjørring/Aalborg Busterminal
- Rute 200: fra Blokhus/Aalborg Busterminal
- Tog: Jernbanen i Aalborg Lufthavn giver direkte togforbindelse til hovedjernbanenettet via Aalborg og Aarhus. Toget kører flere gange i timen i hver retning, og stopper ikke langt fra hovedindgangen.
Parkering i Aalborg lufthavn
Aalborg Lufthavn har ca. 5.650 p-pladser, som alle rejsende kan benytte sig af. Den første times parkering er gratis i alle parkeringsområderne i lufthavnen. Du kan dog også vælge at betale for parkering i et indhegnet område, hvis du foretrækker det. Det er ikke muligt at reservere en parkeringsplads på forhånd. Se mere om parkering på Aalborg Lufthavns hjemmeside.
Kort over Aalborg Lufthavn
Nedenfor ser du et kort over Aalborg Lufthavn. Klik på billedet for at forstørre det.
Billedkilde: Aalborg Lufthavn
Hjalp denne artikel? Anbefal den ved at give mig en bedømmelse: