Circle Line: Hop-on-hop-off sightseeing-cruise (1 time)
Et Circle Line hop-on-hop-off-cruise i New York er en glimrende måde at få set mange af byens højdepunkter på. Du kan vælge at hoppe af ved stoppet undervejs, eller du kan bare læne dig tilbage og nyde den 1,5 time lange tur langs Hudson River. Ombord er der en professionel guide, som fortæller dig om de seværdigheder, du passerer undervejs, heriblandt Empire State Building, One World Trade Center, Frihedsgudinden, Battery Park og Intrepid Museum.
Dette cruise er ikke længere tilgængeligt. Du kan tage Circle Line Liberty Express Cruise i stedet.
Eric's Index
Udsigt over Manhattan
Stig om bord på hop-on-hop-off-båden ved Manhattans Pier 83. Du kan vælge at sidde indenfor, hvor der er aircondition, eller udendørs på det øverste dæk. Uanset hvilken af de to muligheder, du vælger, får du en flot udsigt. Sørg for at have kameraet klar, så du kan få de perfekte fotos af Ellis Island og Frihedsgudinden. Hvis du gerne vil se nærmere på Downtown Manhattan, så kan du stige af ved Battery Park og udforske Wall Street og Financial District. Hvis du derimod gerne vil blive på båden og slappe af, så kan du købe mad og drikkevarer ombord til at fylde energidepoterne op med. Et hop-on-hop-off-cruise er den perfekte måde at udforske Lower Manhattan i dit eget tempo på.
Hop-on-hop-off-cruise med entré til One World Observatory
Har du planer om at tage på opdagelse i Downtown Manhattan? Hvorfor så ikke opgradere dit hop-on-hop-off-cruise til at inkludere entré til One World Observatory? Det vil spare dig både tid og besvær. Tag til One World Trade Center efter dit cruise, og tag den imponerende elevator op til den 101. sal. Herfra kan du beundre Downtown Manhattans højdepunkter, som du lige har betragtet fra vandsiden.
Praktisk information
Efter reservationen får du tilsendt en voucher, som du kan bruge som billet til turen.
- Varighed: 60-75 minutter
- Afgangssted: Pier 83
- Afgangstid: Fleksibel
- Første afgang: kl. 10.00
- Sidste afgang: omkring kl. 18.00
- Bådene afgår 1 gang i timen
- Sejler til: Pier 83 og Battery Park
Tip: køb et New York CityPASS eller New York Pass for gratis adgang