New York Pizza Tour til Brooklyn og Coney Island
Selvfølgelig skal der være en New York Pizza Tour til Brooklyn og Coney Island på mit website. Hvis du gerne vil spise masser af specielle pizzaer i alle mulige faconer og størrelser, så er det her ikke turen for dig. Alligevel kan jeg virkeligt anbefale denne 4,5 time lange guidede tur. Du skal ikke tænke på det som en pizza tour, der tilfældigvis lægger vejen forbi Brooklyn og Coney Island, men nærmere som en guidet tur til Brooklyn og Coney Island med nogle gode pizzaslices som bonus.
Eric's Index
Præcist som på film
Den guidede tur starter på Union Square, som ligger centralt. Her hopper du på en bus, der tager dig med over Manhattan Bridge til Brooklyn. Min guide var meget entusiastisk, og eftersom turen arrangeres af et familieforetagende, så er der en god chance for, du får den samme guide eller en, der er lige så rar og ved lige så meget om Brooklyn. Når turen ender, ved du, præcist hvem der bor hvor. Du får også set flere steder, der er blevet brugt til filmindspilninger. Når bussen kører forbi et sted, der har lagt kulisse til en film, bliver scenen afspillet i bussen samtidigt, hvilket er rigtigt smart. Hvis der er tid, er det første stop på turen ved Brooklyn Bridge Park. Herfra har du en bjergtagende udsigt til Manhattans skyline, som du kan se på billedet herunder.
Spring køen over på Grimaldi’s
Grimaldi’s ligger i gåafstand fra Brooklyn Bridge Park. Der er altid lang kø foran Grimaldi’s. Det kan måske have noget at gøre med, at det er Michelle Obamas favoritsted, og at restauranten af mange betragtes som stedet med den bedste pizza i New York. På den her tur er du så heldig at få lov til at springe køen over og kan gå direkte til et dækket bord. Grimaldi’s er kendt for sine stenovnsbagte pizzaer toppet med frisk mozzarella og lækker sauce. Alle på turen får to almindelige pizzaslices, og (ikke-alkoholiske) drikkevarer er med i prisen.
En tur gennem Brooklyn Tour på fuld mave
Nu hvor du har fået noget pizza at styrke dig på, bliver du taget med på en køretur gennem de smukkeste områder af Brooklyn. Turen går langs de bemærkelsesværdige huse, og du vil opdage at bystemningen lige så stille forsvinder. Herefter er det tid til den næste pizza-pause på L&B Spumoni Gardens. Pizzeriaet ligger i et område af Brooklyn, hvor turisterne normalt ikke finder vej, og derfor er der kun lokale der. Det er lidt en skam, for pizzaerne gør det helt sikkert værd at besøge stedet. Pizzaernes bunde er tykke, og særpræget her er osten, som er gemt væk under tomatsaucen. Virkeligt lækkert! Du får to pizzaslices og en (ikke-alkoholisk) drikkevare.
Coney Island: pepperoni på pizzaen
Nu hvor du atter er mæt, kan du læne dig tilbage og slappe af i bussen, som kører dig direkte videre til Coney Island. Besøget hertil er prikken over i’et, hvis du spørger mig. Eller nærmere pepperonien på pizzaen! Normalt tager det mindst 2,5-3 timer at komme til og fra Coney Island, men på denne her tur kommer du dertil nemt og hurtigt. Guiden tager dig og resten af turgruppen med på en gåtur langs strandpromenaden og viser jer den verdensberømte Nathan’s Hotdogs og forlystelsesparken Luna Park.
En hyggelig afslutning
Vil du gerne se mere af Coney Island, tage en rutsjebanetur mere, eller har du bare lyst til at være udenfor lidt længere? Så er du velkommen til at afslutte turen på Coney Island og tage tilbage til Manhattan senere på egen hånd. Guiden forklarer dig gerne grundigt, hvad du skal gøre for at komme tilbage. Hvis du vælger at tage turbussen tilbage, så er du inden for en halv time tilbage ved Union Square, turens udgangspunkt. Når den guidede rundtur er omme, har du oplevet New York fra en helt anden side, og forhåbentligt har du fået fyldt kameraet godt op med flotte billeder. Turen er måske nok ikke den billigste, men den 4,5 timer lange tur gennem Brooklyn er helt sikkert pengene værd. Specielt fordi du også kommer til Coney Island på en nem og hurtig måde samt ikke mindst på grund af den lækre pizza, der følger med.
Praktisk information
Efter dit køb modtager du, et værdibevis med al den information du skal bruge. Du behøver ikke at printe værdibeviset ud.
- Varighed: 4,5 time
- Afgangssted: Union Square
- Afgangstid: kl. 11.00
Hjalp denne artikel? Anbefal den ved at give mig en bedømmelse: