Rockefeller Christmas Tree er ankommet til New York!

Erics Blog - Rockefeller Christmas Tree

Rockefeller Christmas Tree symboliserer julestemningen i New York. Traditionen med Rockefeller juletræet startede i 1931, hvor konstruktionsarbejdere, der var ved at bygge Rockefeller Center, satte et juletræ på forholdsvist beskedne seks meter op. To år senere kom det første officielle Rockefeller Center Christmas Tree, og i 1936 blev den berømte skøjtebane tilføjet.

Vil du gerne holdes opdateret, omkring hvad der sker i New York? Så tilmeld dig her.

Contents

Rockefeller Center Christmas Tree 2023

Det er lidt af en opgave at finde et passende grantræ. I år kommer det fra byen Vestal i New York, som ligger omkring 296 km nord for Midtown Manhattan. Rockefeller Centers ledende gartner tager på besøg hos forskellige træer for at kunne vælge det bedst mulige. Nogle gange får et træ endda flere besøg i løbet af året, så gartneren kan se, hvordan det vokser.

Typisk vælges et grantræ fra New York eller en af de omkringliggende stater Connecticut, Pennsylvania eller New Jersey. Nogle gange kommer det dog langvejs fra. I 1998 blev juletræet fløjet ind fra Ohio med verdens største transportfly. Det bedste træ bliver udvalgt ud fra højden (mindst 23 meter), form og tæthed. Det udvalgte Rockefeller Christmas Tree blive fældet i starten af november og læsset på en lastbil med kurs mod New York City.

Jul ved Rockefeller Center

Grantræets ankomst til Rockefeller Center i midten af november er almindeligvist noget af et tilløbsstykke. Herefter bliver træet rejst og i løbet af de næste par uger pyntet med 50.000 lys. Toppen prydes af en stjerne, der er dækket af Swarovski-krystaller. Stjernen er designet af arkitekten Daniel Liebeskind,  og den har været i brug siden 2018. Intet mindre end 2 millioner krystaller pryder de 70 pigge! Den ekstravagante udsmykning betyder, at stjernen vejer over 400 kg.

Rockefeller Center juletræstænding finder sted den 4. december 2024. Træets lys tændes ved en stort anlagt ceremoni med flere optrædende kunstnere, som vises på tv. Det foregår normalt foran millioner af tilskuere, men det kommer naturligvis til at foregå på en lidt anden måde i år. Dog kan både turister og newyorkere stadig nyde godt af den julestemning, som træet bidrager med indtil starten af januar.

Selv når lyskæderne er blevet slukket i januar, fortsætter træet med at skabe glæde. Træet bliver nemlig brugt til at bygge huse til Habitat for Humanity, som er en amerikansk fond med fokus på at skaffe beboelse til alle.

Rockefeller Christmas Tree - Ankomst

Hjalp denne artikel? Anbefal den ved at give mig en bedømmelse:

Ved at fortsætte med at bruge dette website giver du samtykke til brug af cookies og privatlivspolitikken. Find ud af mere her.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev