Sikkerhed i New York

Sikkerhed i New York

Du behøver ikke bekymre dig om din sikkerhed i New York, da det betragtes som den sikreste storby i USA. På listen over byer med mest kriminalitet i verden er New York heller ikke engang at finde i top-200. Alligevel bør du naturligvis tage visse forholdsregler mht. din sikkerhed i New York, præcis som i andre storbyer. Der er sket en drastisk fald i kriminaliteten over det sidste årti, og det er sjældent turister bliver ramt. Sørg dog for at holde godt øje med dine ting på steder med mange mennesker. Se mine tips til en tryg ferie i New York herunder.

Contents

Rejs trygt som turist i New York

Jeg bliver tit spurgt, om det er sikkert at færdes i New York, om man som kvinde kan rejse rundt der alene, samt hvad man skal være opmærksom på i New York. De to første af spørgsmålene kan jeg hurtigt besvare med et solidt JA! New York er lige så sikker som større byer i Danmark. Så længe du bruger din sunde fornuft og følger et par grundlæggende regler, så er der ingen grund til at føle sig utryg.

I alle de år jeg har boet i New York har jeg aldrig oplevet noget synderligt ubehageligt. Jeg har heldigvis aldrig hørt fra hverken venner eller andre New York-fans, at de har været udsat for røveri. Så der er ingen grund til at bekymre sig så meget om det. Fokuser i stedet på alle de sjove ting, du skal lave på din velfortjente ferie i New York!

Politiet ses ganske vist lidt mere i gadebilledet end i Danmark, men det betyder ikke, at der er mere kriminalitet i New York end så mange andre steder. New Yorks blakkede ry stammer tilbage fra 1970’erne og 1980’erne, hvor New York City, og byens subway i særdeleshed, blev betragtet som farlig.

Heldigvis er det blevet andre tider! Nu om dage har New York en topplacering, når det kommer til sikre storbyer. Hav de følgende regler in mente, så du kan slappe af under din sightseeing.

Hvad skal du være opmærksom på i New York?

  • Opfør dig ikke som en stereotyp turist. Med det mener jeg, at du skal undgå at gå rundt og vifte med et stort kort over byen og at have dit dyre kamera dinglende om halsen. Hold øjne og ører åbne, og læg mærke til dine omgivelser
  • Gå ikke målløst omkring, hvis du farer vild. Med min gratis Eric’s New York app kan du takket være GPS se, hvor du er, selv når du ikke er på nettet. På kortet i appen kan du også se alle subway-linjerne, så du hurtigt kan komme fra sted til sted.
  • Hvis du ikke ved, hvad du skal gøre, så spørg en newyorker pænt. Newyorkerne er generelt meget hjælpsomme, så du skal ikke være bange for at spørge om hjælp. Hvis der ikke er nogen folk i nærheden, så spørg i en butik eller café.
  • Opbevar dine værdier i værdiskabet på hotellet, og hav også en kopi af dit pas deri for en sikkerheds skyld. Du kan også benytte dig af bagageopbevaring, så du slipper for at slæbe rundt på din bagage. Der er også mange steder, hvor man ikke må have store tasker og kufferter med, f.eks. på museer og til events, så der er bagageopbevaring også smart.
  • Når du er på farten, så sørg for at opbevare værdigenstande sikkert (en lukket taske er bedre end en åben lomme), og pas godt på dem. Efterlad ikke dine ejendele uden opsyn, heller ikke selvom du. bare lige hurtig skal på toilettet eksempelvist.
  • New Yorks subway er sikker at benytte. Dog er der færre mennesker, der kører med metroen om natten, og derfor kan det føles utrygt at rejse alene ved den tid. Hvis du ikke rejser sammen med en større gruppe er det derfor bedre at tage en taxa om natten, især hvis du rejser til eller fra et sted uden for Manhattan.
  • Parker, såsom Central Park, er gode at besøge i dagstimerne. Jeg vil dog fraråde mod at tage derind om natten. Generelt er det bedst at undgå mørke og mennesketomme områder.

Farlige områder i New York

På film og tv ser det til tider ud som om, New York er en meget farlig by. Dog vises byens kriminalitet på en stærk overdreven måde. Manhattan er faktisk det sikreste område i New York. Du kan også trygt besøge andre bydelen som Queens og Brooklyn, i dagstimerne.

Jeg kan dog ikke anbefale dig at gå omkring i Harlem eller Bronx i de sene aften- og nattetimer. Tag hellere en taxa ved den tid. Jeg bliver jævnligt spurgt om, hvilke områder man ikke bør besøge. Det er lidt svært at generalisere, men som turist behøver du måske ikke lige besøge South Bronx, Mott Haven, Hunts Point og Fordham. Brooklyn byder også på visse kvarterer, der ikke er så hyggelige, såsom Brownsville. I nogle kvarterer kan trygheden afhænge af, hvilken blok du befinder dig ved, så vær på vagt.

Undgå svindel i New York

I New York City foregår der mindre svindel end i mange andre af verdens storbyer. Du bliver  derfor sandsynligvis slet ikke udsat for forsøg på svindel. Alligevel er det godt at være opmærksom på et par ting og at tage visse forholdsregler.

  • Desværre er lommetyve også på spil i New York. Tyvene har nemt ved at spotte uopmærksomme personer, især på steder med mange mennesker. Hold derfor øje med din taske og værdier, i særdeleshed på Times Square. Grand Central Station og Port Authority er også populære steder for dem med lange fingre. Vær også ekstra opmærksom i myldretiden i metroen.
  • Falder du over en rigtig billig vare? Så er det nok for godt til at være sandt! Det gælder især i visse elektronikbutikker på Times Square og omkring Empire State Building, hvor der også sælges souvenirs. Undgå disse butikker, da det vil spare dig for besvær.
  • Tag kun de officielle gule taxier i New York. Tag aldrig en pirattaxa, heller ikke selv om chaufføren giver dig et godt tilbud. Taxaerne holder på de officielle taxaholdepladser ved lufthavnen. Hvis du får et anmassende tilbud om taxakørsel i ankomstområdet, så kan du godt regne med, der er tale om en pirattaxa.
  • Styr uden om folk der sælger billetter på gaden, for der er ingen garanti for, billetterne er ægte. Selv hvis de er ægte, så kommer du til at betale mere for billetterne, end hvad de er værd. Det, der skulle være et godt tilbud, viser sig dermed hurtigt slet ikke at være det. Hvis du gerne vil spare penge på billetter til seværdigheder, så anbefaler jeg at købe et rabatkort i stedet. På den måde er du sikret, at billetterne er 100% ægte, samtidig med du sparer penge!
  • Du kan bare ignorere de gadekunstnere på Times Square, der er klædt som f.eks. populære filmfigurer. Det er bedst ikke at få taget billeder sammen med dem, for du bliver formentlig bedt om drikkepenge på en meget aggressiv måde. Hvis du føler dig generet af Spiderman, Elmo, Frihedsgudinden eller en helt fjerde figur, så kan du altid henvende dig til en politibetjent.

Er det sikkert at færdes i New York?

New York City kan du overordnet set trygt færdes i. Dog er der et par ting, der er værd at have in mente, og steder som bør undgås om natten. Du kan her se mine tips til sikkerhed i New York.

Er det sikkert at færdes i New York om natten?

Ja, bestemt. Det er dog godt at tage visse forholdsregler, hvis du tager på sightseeing eller tager på bar sent om aftenen.

Er der sikkert i Bronx?

Bronx er der stadigvæk mange, der betragter som et “farligt område” i New York. Læs mere her om sikkerhed i New York, så du ved, hvilke områder du bør undgå.

Hvor sikker er Manhattan?

Manhattan er det tryggeste område af New York for turister. Med et par forholdsregler kan du nyde en ferie fri for bekymringer i The Big Apple.

Er der sikkert i Brooklyn?

Brooklyn er en spændende bydel og kontrast til Manhattan. Læs mere om sikkerhed i New York, så du ved, hvilket område du bør undgå.

Hjalp denne artikel? Anbefal den ved at give mig en bedømmelse:

Ved at fortsætte med at bruge dette website giver du samtykke til brug af cookies og privatlivspolitikken. Find ud af mere her.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev