Spring til indholdet
Eric’s New York Download min gratis app
App storeGoogle play

The Mills at Jersey Gardens

The Mills at Jersey Gardens

The Mills at Jersey Gardens er et stort indendørs shoppingcenter i New Jersey. Hvis du planlægger en stor shoppingtur, er der flere muligheder i New York, og Jersey Garden Mall er en af dem. The Mills at Jersey Gardens er et mindre shoppingcenter nær New York, der byder på mere end 200 butikker samlet under et tag. Her er både almindelige forretninger og outlet-butikker. Både shoppingcentret Jersey Gardens og outlet-centret Woodbury Common er nemme at komme til fra Manhattan.

The Mills at Jersey Gardens

Jersey Gardens er ikke kun et shoppingcenter med outlets, men der er enkelte outlet-butikker. Der er også et godt udvalg af almindelige butikker. Hvis din rejsekammerat ikke er vild med at shoppe, kan vedkommende gå i biografen, mens du shopper i centret. Det er en win-win-situation, hvis du spørger mig!

I Jersey Gardens shoppingcenter finder du adskillige butikker fra velkendte kæder og varehuse, såsom Bloomingdale’s og Neiman Marcus og Saks OFF 5th. Find souvenirs fra Disney Outlet eller Crocs Store. Eller forny garderoben med det seneste mode fra Banana Republic, Abercrombie & Fitch, Victoria’s Secret, Tommy Hilfiger, Nike og mange andre.

Når du kommer ind i shoppingcentret, så start med at gå til informationen (Guest Services), og find alle de tilgængelige tilbud. Her kan du også få et detaljeret kort over centret, så du ikke misser de butikker, du gerne vil besøge.

Eric
Eric
Erics tip: “Hvis du gerne vil købe elektronik, kan du glæde dig over, at momsen kun er på 3,3% på elektronik i Jersey Gardens. Den er dermed det halve af den almindelig momssats på 6,6 % i New Jersey. Desuden er der ingen moms på tøj her.”

The Mills at Jersey Gardens - Calvin Klein The Mills at Jersey Gardens - Shoppingcenter

Jersey Gardens vs. Woodbury Common

Hvis du gerne vil på outlet-shopping i New York, har du flere muligheder. Woodbury Common er min favorit. Det er et fantastisk udendørs outlet, hvor du kan shoppe nedsatte designervarer i over 200 butikker. Hvis du derimod foretrækker at være indendørs og gerne vil kombinere outlet med almindelige butikker, er Jersey Gardens et godt alternativ.

Hvordan kommer jeg til Jersey Gardens Mall?

Busserne til The Mills at Jersey Gardens afgår fra Port Authority på Manhattans 8th Avenue. De drives af New Jersey Transit og du kan købe billetter i en automat eller gennem NJ Transit App. Køb en NJ busbillet, der giver dig mulighed for at rejse til zone 5.

Du kan tage buslinje 111 eller 115 til Jersey Gardens – Main Entrance busstop. Busserne fra Port Authority til Jersey Gardens shoppingcenter tager omkring 30-45 minutter. Det kan nemt tage længere tid på tilbagevejen pga. trafik.

Eller tag en Lyft.

Eric
Eric
Erics tip: “Når du er klar til at tage tilbage til New York, så sørg for at vente på bussen ved busstoppestedet udenfor. Bussen bliver hurtigt fyldt op, så det er bedst at være ved busstoppestedet 10-15 minutter, inden bussen kommer.”

Praktisk information

  • Sted: 651 Kapkowski Road, Elizabeth i New Jersey
  • Åbningstider:
    • Mandag- lørdag: kl. 10.00 – 21.00
    • Søndag: kl. 11.00 – 19.00
  • Tilgængelighed:  Dette indkøbscenter er tilgængeligt for kørestolsbrugere

Ofte stillede spørgsmål

Hvis du er på udkig efter gode outlet-butikker, kan jeg anbefale Woodbury Common. Men hvis vejret er dårligt, eller du foretrækker at shoppe indendørs, er Jersey Gardens et godt alternativ.

The Mills at Jersey Gardens tilbyder en blanding af almindelige butikker og outletbutikker. Hvis du primært vil besøge outletbutikkerne, er det helt klart billigere at shoppe her end i Manhattan. Desuden er skatterne lavere end i New York, hvilket vil spare dig for nogle penge.

Jersey Gardens har nogle af de bedste outletbutikker i området, herunder Saks OFF 5th, samt mange almindelige butikker, såsom Crocs Store og Victoria's Secret.

Hjalp denne artikel? Anbefal den ved at give mig en bedømmelse:

Ved at fortsætte med at bruge dette website giver du samtykke til brug af cookies og privatlivspolitikken. Find ud af mere her.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev