Hvad skal man se i TriBeCa
TriBeCa i New York er et kvarter på Lower Manhattan. Navnet TriBeCa er en forkortelse af Triangle Below Canal Street. Det vil sige, at TriBeCa består af det triængulære område mellem Hudson River, Canal Street, Broadway og Vesey Street – sådan cirka i hvert fald. I den nordvestlige del af kvarteret finder du Holland Tunnel, der forbinder New York med New Jersey. TriBeCa er et hyggeligt område, som mange kendisser bor i. Du kan finde flere forskellige ting at se og lave her.
Eric's Index
Hvad kan man lave i TriBeCa
TriBeCa er blevet udnævnt til at være et af de sikreste kvarterer i New York City, og mange film- og popstjerner bor her, bl.a. Beyoncé og Jay-Z, Taylor Swift, Jake Gyllenhaal og Harry Styles, for bare at nævne nogle få. TriBeCa er nu et af de kvarterer i New York, der er dyrest at bo i.

Pier 25 i TriBeCa
På TriBeCa-siden af Hudson River Park finder du Pier 25, hvor der er aktiviteter for folk i alle aldre. Til børn er der en legeplads med sprinklere og andre elementer, der giver mulighed for vandleg. Der er også en klatrevæg, volleyballbaner, minigolf og en terrasse med solstole.
Mellem april og oktober finder du også østersbaren Grand Banks, som ligger på en sejlbåd, der ligger forankret. Det er et stemningsfuldt sted at få en en cocktail og en bid mad blandt lokale, tilsat en god udsigt over Downtown Manhattans bygninger.

Irish Hunger Memorial
Hvis du er historieentusiast, er det værd at besøge Irish Hunger Memorial på hjørnet af Vesey Street. Denne udendørs have blev oprindeligt bygget for at hylde den irske hungersnød og ligger på mere end en halv hektar jord. Fakta, citater og digte er udstillet på væggene i den irske hytte.
TriBeCa-vandrerute
Vil du udforske TriBeCa og det nærliggende Civic Center? Så download Eric’s New York app og klik på “vandreruter”. Her finder du min egen designede vandrerute, der fører dig forbi alle højdepunkterne i TriBeCa, plus mange flere vandreruter i New York.
TriBeCa Film Festival
Robert De Niro, Jane Rosenthal og Craig Hatkoff grundlagde TriBeCa Film Festival. Formålet var at flytte fokus over på noget mere positivt efter terrorangrebet den 11. september 2001 og at støtte genopbygningen af området. Filmfestivalen er blevet en af verdens mest prominente af slagsen, og den har fremmet New Yorks ry som filmby.
Der vises blandt andet en masse dokumentarer, kortfilm og familiefilm, men der er også den årlige prisuddeling Artist Awards og mange gratis aktiviteter. Den næste TriBeCa Film Festival afholdes fra den ... til den ... Se om der er billetter til Tribeca Film Festival events her.
Hvor skal man spise i TriBeCa?
Det er ikke så overraskende, at et område med mange kendisser og dyre lejligheder er fyldt med luksusbutikker og fancy restauranter. Her ligger eksempelvis Takahachi, der er en japansk restaurant med sushi og a la carte-retter.
Hvis du er på udkig efter et sted med en mere afslappet stemning, så tag på den uprætentiøse bar Anotheroom. Den er romantisk og hyggelig, så det er et godt sted at tage på en date – især hvis din udkårne er vild med specialøl og god vin! Hvis du leder efter morgenmad eller Brunch i TriBeCa, så er Bubby’s kendt for deres pandekager, men serverer også andre amerikanske favoritter.

Hoteller i TriBeCa
Der er adskillige gode hoteller i TriBeCa, og det er et hyggeligt og autentisk kvarter at bo i. Det er også nemt at komme videre rundt på Manhattan herfra, da der er mange subway-linjer i nærheden. Sheraton TriBeCa ligger i udkanten af området. Vælg et “Club Level”-værelse, så du får adgang til hotellets rooftop, der byder på en god udsigt over kvarteret. Af andre gode hoteller kan nævnes The Roxy Hotel og Conrad New York Downtown.
Hvordan kommer man til TriBeCa?
Der er mange metrostationer i og omkring TriBeCa, hvilket gør det til et ideelt alternativ til Midtown at bo i. For at komme til TriBeCa med metroen kan du for eksempel tage metro 123 til Chambers Street eller linje ACE til Canal Street eller Chambers Street. Fra begge stationer er du inden for gåafstand af kvarterets højdepunkter.
TriBeCas historie
TriBeCa i New York er i dag et ret populært område, men sådan har det ikke altid været. Lagerbygningerne stammer tilbage fra den tid, hvor det var et industrikvarter.
Mange af disse tidligere lagere er nu omdannet til privatboliger. En gruppe bz’ere flyttede i 1980’erne ind i de forfaldne lagerbygninger, der på daværende tidspunkt havde stået tomme i årevis. Det fik sat gang i områdets genopblomstring. Firmaer begyndte at flytte dertil, og inden for ti år blev TriBeCa til et eftertragtet område på Lower Manhattan.
Ofte stillede spørgsmål
Hjalp denne artikel? Anbefal den ved at give mig en bedømmelse:
