American Dream Mall tæt på New York
American Dream Mall ved New York er et stort butikscenter med flere forlystelsesparker og attraktioner. American Dream ligger i New Jersey ikke langt fra Manhattan. Centret byder på hundredvis af butikker, men stedets mange attraktioner er de mest interessante. Du finder blandt andet en Nickelodeon forlystelsespark, DreamWorks vandland og en indendørs ski- og snowboard forlystelse kaldet Big SNOW. American Dream Mall er derfor et sjovt og underholdende sted for hele familien at besøge.
Eric's Index
Butikker i American Dream Mall
American Dream er et indendørs butikscenter, hvilket gør det til et perfekt sted at tilbringe en regnvejrsdag i New York. Du kan komme dertil på 30-40 minutter med en taxa eller offentlig transport. Butikkerne henvender sig til almindelige shoppere. Du finder få butikker med dyre og eksklusive brands, men for det meste butikker som Primark, H&M og American Eagle. En af de butikker, der er værd at besøge, er IT’SUGAR: en imponerende slikbutik i tre etager, der ligner noget, som selveste Willy Wonka har designet. Du kan også tage til flagskibsbutikken Toys“R”Us, hvor du kan finde en to-etagers rutsjebane og en isbar.
Midt i centret finder du en smuk “hemmelig have”, hvor du kan tage en pause fra indkøbene. Her er du omgivet af grønne planter og figurer af nisser, svampe og kaniner. Der er mange butikker i centret, der ligesom attraktionerne er velbesøgte. Som i de fleste butikscentre findes der også flere restauranter, hvor du kan få frokost og aftensmad, heriblandt steak, taco, pizza og asiatisk mad. Indkøbscentret er fortsat under udvikling, så de er stadig relativt mange tomme butikker.
American Dream Mall attraktioner
American Dream Mall er ikke kun et butikscenter. Stedets mange attraktioner er mindst lige så sjove at besøge. Du vil nemt kunne tilbringe en hel dag her. Fordi det er et indendørs butikscenter, er det et rigtig godt sted at tilbringe en kold eller regnfuld dag, både alene eller med børn.
Nickelodeon Universe
Nickelodeon Universe er en ægte forlystelsespark fyldt med rutsjebaner og andre attraktioner. Ligesom med de andre attraktioner i American Dream, skal du bruge en separat adgangsbillet for at komme ind. Denne indendørs forlystelsespark baserer sig på karakterer fra Nickelodeon serier som PAW Patrol og SvampeBob og byder på sjove attraktioner for personer i alle aldre.
DreamWorks Water Park
Vil du gerne ud og svømme med hele familien? Så skal du besøge DreamWorks Water Park, som er Nordamerikas største indendørs vandland. Her finder du flere vandrutsjebaner og andre sjove forlystelser til timevis af sjov i vandet.
LEGOLAND Discovery Center
Legoland er også repræsenteret i American Dream New Jersey. LEGOLAND Discovery Center henvender sig specifikt til børn mellem 3 til 10 år og byder på en verden fuld af LEGO. Her er der forlystelser, LEGO-figurer i menneskestørrelse og en miniby bygget af LEGO. LEGOLAND Discovery Center bør ikke forveksles med LEGOLAND New York Resort, som er en LEGOLAND forlystelsespark i Hudson Valley.
Køb dine LEGOLAND Discovery Center billetter her
Dream Wheel
Beundre udsigten over Manhattans skyline fra Dream Wheel i American Dream Mall. Du kører i det 91 meter høje pariserhjul i 30 minutter og kan se både Manhattan og New Jersey. Med denne fleksible billet kan du planlægge dit besøg efter vejret.
Køb dine billetter til Dream Wheel her
SEA LIFE Aquarium
Hos SEA LIFE i American Dream Mall finder du en undervandspassage og tusindvis af fisk, som svømmer rundt i smukke akvarier. Vil du gerne vide, hvordan Times Square ser ud under vand? Så bør du besøge SEA LIFE. Her er alle dekorationerne i akvarierne inspireret af New Yorks attraktioner.
Køb dine SEA LIFE billetter her
Big SNOW
Big SNOW er USA’s eneste indendørs skiresort med ægte sne, som har åbent hele året rundt. Her kan du stå på ski eller snowboard, uanset om det er sommer eller vinter udenfor. Du kan booke flere forskellige pakker, f.eks. med og uden udstyr og undervisning. Uanset om du er erfaren eller nybegynder på ski, så byder Big SNOW på masser af vintersjov!
Angry Birds Minigolf
Hvis du altid har ønsket at fjolle rundt med Angry Birds i virkeligheden, så skal du prøve “Angry Birds Minigolf” i American Dream Mall. På denne minigolfbane bruger du ikke kun almindelige golfkøller – du kan også vælte Angry Birds omkuld med en katapult, præcis ligesom i spillet!
Køb dine Angry Birds Minigolf billetter her
Andre attraktioner
De nævnte attraktioner er langt fra alt, hvad der er at se og opleve i American Dream Mall Meadowlands. Du finder også Bubble Planet, en labyrint af spejle, Blacklight Minigolf, skøjtebane, Escape Game, Paradox Museum og et museum med optiske illusioner kaldet TiLT. En ting er sikker og vist: ingen kommer til at kede sig et sekund i dette butikscenter i New Jersey!
Praktisk Information
- Beliggenhed: 1 American Dream Way, East Rutherford, New Jersey
- Centrets åbningstider:
- Søndag til torsdag: 11.00 – 21.00
- Fredag til lørdag: 11.00 – 22.00
- Forlystelsesparker og attraktioner har andre åbningstider
Hvordan kommer man til American Dream Mall?
På lørdage, søndage og på helligdage kører NJ Transit bus 355 direkte til American Dream fra Port Authority. I hverdagene er der kun få busafgange, så du skal muligvis skifte i New Jersey til en anden NJ Transit bus. Direkte transport til American Dream Mall er inkluderet i Sightseeing Day Pass og Flex Pass.
Det er også muligt at tage en Uber eller Lyft fra Manhattan, dette vil koste mellem $40 og $100 afhængig af travlhed. Brug dette link for at modtage en rabat på op til 30 $ hos Lyft! Kreditten forbliver gyldig i 14 dage efter kontoen er oprettet. Download appen et par dage før afrejse til New York, så du kan rejse rundt i byen med rabat.
Hvor ligger American Dream Mall?
Hvad er American Dream Mall?
Findes der forlystelsesparker i New York?
Hvordan kommer jeg til American Dream Mall?
Hjalp denne artikel? Anbefal den ved at give mig en bedømmelse: