Spring til indholdet

Fly København – New York

Fly til New York

Er du på udkig efter fly fra København til New York City? Her på siden finder du tips til booking af flybilletter og praktisk information om Københavns Lufthavn, Kastrup.

Københavns Lufthavn, Kastrup (CPH)

Københavns Lufthavn (Kastrup), også kaldet Copenhagen Airport, er den største lufthavn i både Danmark og resten af Norden. SAS tilbyder direkte fly fra København til New York, og i sommermånederne (juni til september) er det også muligt at flyve direkte med Delta Air Lines. Der er desuden en lang række andre flyselskaber, du kan flyve fra København til New York med, selvom det kræver en mellemlanding undervejs. Typisk lander du i enten John F Kennedy International Airport (JFK) eller Newark Liberty International Airport (EWR), når du rejser fra CPH.

Flyselskab Direkte fly/mellemlanding Destination
SAS direkte Newark
Delta Air Lines direkte (om sommeren) JFK
KLM 1 mellemlanding i Amsterdam JFK
Icelandair 1 mellemlanding i Reykjavik JFK eller Newark
Air France 1 mellemlanding i Paris JFK
Swiss Airlines 1 mellemlanding i Zürich JFK eller Newark
Lufthansa 1 mellemlanding i Frankfurt JFK eller Newark
Finnair 1 mellemlanding i Helsinki eller London JFK

Flyver du direkte, så tager turen i fly København – New York ca. 8,5 time. Vælger du en afgang med mellemlanding, så tager turen som minimum omkring 11 timer. Tidsforskellen mellem København og New York City er som regel 6 timer, og afstanden mellem de to byer er ca. 6.200 km.

Pris for fly København – New York

Prisen på en flybillet til New York kommer an på, hvornår du gerne vil afsted. De mest populære tidspunkter er påske, sommermånederne, efterårsferien samt perioden omkring jul og nytår. Af den grund er flypriserne som oftest højere i disse perioder. Vil du købe billige flybilletter fra København til New York? Så anbefaler jeg, at du booker mindst 4-6 måneder i forvejen.

Se aktuelle tilbud på flyrejser fra København til New York

Transport til Københavns Lufthavn

Du kan komme til Københavns Lufthavn, Kastrup i bil eller med offentlig transport.

  • Bil: Kører du mod lufthavnen fra syd, nord eller vest, så kan du køre via E20 og tage frakørsel 17 (Lufthavn V). Kommer du fra Sverige, så tag frakørsel 15 fra Øresundsmotorvejen (E20), umiddelbart efter Øresundsbroen.
  • Bus: Linje 5C kører fra København centrum og stopper foran Terminal 3.
  • Tog: Du kan nemt tage toget fra Københavns Hovedbanegård til lufthavnen, og turen tager kun ca. 12 minutter. Du kan også tage et InterCity-tog direkte til lufthavnen fra f.eks Odense eller Aarhus. Fra Sverige kan du køre direkte til Copenhagen Airport fra bl.a. Malmö eller Ystad.
  • Metro: Linje M1 kører fra Vanløse til lufthavnen via Nørreport. Fra Nørreport tager det et kvarter at komme frem. Metrostationen ligger i forlængelse af Terminal 3.

Parkering i Københavns Lufthavn

Copenhagen Airport tilbyder korttids- og langtidsparkering. Prisen afhænger af, hvor længe du parkerer og i hvilket område. Du kan bl.a. vælge budget-, standard- eller direct-parkering. De laveste priser får du, hvis du reserverer din parkeringsplads online på forhånd. Se mere, og reserver din parkeringsplads i forvejen på Københavns Lufthavns hjemmeside.

Kort over Københavns Lufthavn

Nedenfor ser du et kort over Københavns Lufthavn, Kastrup. Klik på billedet for at forstørre det.

 

Fly København New York

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Billedkilde: Københavns Lufthavn

Hjalp denne artikel? Anbefal den ved at give mig en bedømmelse:

Ved at fortsætte med at bruge dette website giver du samtykke til brug af cookies og privatlivspolitikken. Find ud af mere her.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev