Finde rundt i New York
At finde rundt i New York kan være svært i starten, men når først du forstår, hvordan gaderne er inddelt (i en gitterinddeling), så er det meget nemmere. Forestil dig et firkant, der er inddelt med lodrette og vandrette linjer. For at gøre det lettere at orientere sig i New York vil jeg give dig et par tommelfingerregler med, så du snart vil forstå New Yorks vejsystem meget bedre.
Eric's Index
Lad os starte med det vigtigste: systemet i Manhattans gadeinddeling. Manhattan er inddelt i tre hovedområder, nemlig Downtown, Midtown og Uptown. Downtown starter syd for Union Square, Midtown ligger nord for Union Square op til 59th Street, og Uptown er alt, der ligger nord for bunden af Central Park. Det er rart at vide, når du skal med subway. Metroen kører nemlig i to retninger: Uptown (nordpå) og Downtown (sydpå), så det gør det nemt at finde ud af, hvilken retning du skal tage toget i.
Sådan finder du rundt på Manhattan
Manhattan er berømt for sit gittersystem, som opdeler Manhattan i gader og veje. Alle streets går fra øst til vest, og alle avenues går fra nord til syd. Tag f.eks. Fifth Avenue: Den løber fra Harlem i nord, langs Central Park, til Washington Square Park mod syd. 59th Street derimod ligger under Central Park og løber fra vest til øst.
Vær opmærksom på følgende, når du skal finde rundt i New York:
- Broadway er en undtagelse i gitteropdelingen, eftersom den løber gennem hele Manhattan.
- Syd for Houston Street (i Greenwich Village) har alle gaderne navne i stedet for numre, f.eks. Lafayette Street.
- Nogle af avenuerne på Manhattans østside har både navne og numre, blandt andet Madison Avenue.
- I Uptown-området på vestsiden af Manhattan har avenuerne også navne i stedet for numre, blandt andet Columbus Avenue.
- I Harlem bruges både nummeret, som gaden har ud fra en gitterinddeling og navnet på den person, gaden er opkaldt efter. Derfor er 125th Street eksempelvist også kendt som Dr Martin Luther King Boulevard.
- Der bruges et andet system ved gader i Brooklyn og Queens.
Husnumre i New York
I USA kommer husnummeret før navnet på gaden og ikke efter, som det normalt gør i Danmark. For eksempel er der adressen på Minskoff Theatre: 200 West 45th Street. Men du kan også finde en adresse med “200 East 45th Street”.
Numrene stiger fra Fifth Avenue, både mod øst og vest. På østsiden hedder adresserne noget med east eller E, og på vestsiden er der west eller W med i adresserne.
Find en adresse i New York
Eftersom Manhattan er kæmpestor, er det vanskeligt at vide, præcist hvor et sted er blot ud fra adressen. For at gøre livet nemmere bruger man derfor som oftest det nærmeste kryds eller gadehjørne i adressen. For eksempel: 45 Essex Street (mellem Grand Street og Hester Street). Når du fortæller en taxachauffør, hvor du skal hen til, så sig nærmeste kryds eller hjørne som eksempelvist: “42nd Street and 9th Avenue.”
Ofte stillede spørgsmål
Hjalp denne artikel? Anbefal den ved at give mig en bedømmelse: