Legepladser i New York
Legepladser i New York er ikke blot et sted børn mødes, men også deres forældre og barnepiger. Der er en lang række legepladser i New York, og du kan både finde små, store, hippe og afslappede legepladser og nogle til de helt små børn og nogle til de lidt større. Her på siden finder du de sjoveste legepladser i New York for børn i alderen 0 til 12 år, som gratis kan benyttes.
Eric's Index
- 1 Mingle med de lokale
- 2 Prestigefyldte legepladser
- 3 Bleecker Street Playground
- 4 Central Park Heckscher Playground
- 5 Main Street Playground
- 6 Pier 1 Playground
- 7 Madison Square Park Playground
- 8 Union Square Playground
- 9 Tom Otterness Playground
- 10 Washington Square Park Playgrounds
- 11 South Street Seaport
- 12 Pier 25 Play Area
- 13 Domino Park Playground
- 14 The Battery Playscape
Mingle med de lokale
Det er ikke blot hyggeligt for børnene at tilbringe en morgen eller eftermiddag på en legeplads i New York. Eksempelvis er Central Park Playground en flot legeplads med mange skyskrabere i baggrunden. Desuden er det sjovt at kigge på alle de folk, der kommer forbi, mens dit barn leger med drengene eller pigerne, der bor på Park Avenue eller et andet sted. Benyt endelig muligheden for at mingle med de lokale på en af New Yorks legepladser.
Prestigefyldte legepladser
Eftersom Manhattan er fuld af store og små legepladser, kan du nærmest ikke undgå at støde på et par stykker, når du opholder dig i New York med børn. Nogle legepladser som for eksempel Bleecker Street Playground har deres eget website og modtager betydelige donationer fra de lokale beboere. Den slags er de mere “prestigefyldte legepladser”, så hvis dit barn leger der, er han eller hun blandt de cool børn. Her handler det hele om at have de dyreste klapvogne, eksklusivt designertøj og Starbucks Babyccinos (en cappuccino kun med mælkeskum). Legepladsen har masser af legetøj, som dit barn er velkommen til at benytte, så længe I husker at lægge det hele tilbage, hvor I fandt det igen.
Et par tips:
- Det falder sjældent i god jord at tage billeder af andre folks børn, så lad endelig være med det!
- Det er forbudt at ryge og drikke alkohol på alle legepladser og i alle parker.
- Det er ideelt at tage hen på en legeplads ved frokosttid. Så kan du spise en sandwich i solen, mens dine børn er godt underholdt.
- Planlæg din dag nøje. Det er udmattende at lege, så bliv ikke hængende for længe på legepladsen, hvis du har planlagt andre aktiviteter.
- Mange legepladser har (rene) toiletter med puslebord, men det er ikke, alle legepladser det gælder.
Bleecker Street Playground
Med klatrestativer, vipper og en stor sandkasse er det her en udmærket legeplads, men det er helt klart stedet at se og blive set. Desuden fejler beliggenheden ikke noget, for lige over for ligger det første Magnolia Bakery. Om sommeren kan du godt regne med, der er mange mennesker på legepladsen.
- Åben fra solopgang til solnedgang
- Egner sig primært til børn i alderen 0-8 år
- Der er toiletter ved legepladsen
Central Park Heckscher Playground
Der er mange legepladser i Central Park, men det her er den største og bedste. Den har en sandkasse, flere rutsjebaner, rebbaner, og andre sjove ting børnene kan få en masse tid til at gå med. Desuden er legepladsens beliggenhed i nærheden af skyskraberne på Fifth Avenue og Columbus Circle ganske spektakulær.
- Åben fra solopgang til solnedgang
- Egner sig primært til børn i alderen 0-12 år
- Der er toiletter ved legepladsen
Main Street Playground
Denne fine legeplads ligger tæt på Jane’s Carousel i Brooklyn Bridge Park. Den har et sjovt maritimt tema, og alle klatrestativerne og sandkassen er formet som både. I midten er der en klatrebane formet som en båd med rutsjebaner, broer og en høj mast. Main Street Playground er omgivet af træer og ligger næsten under Manhattan Bridge.
- Åben fra solopgang til solnedgang
- Egner sig primært til børn i alderen 0-10 år
Pier 1 Playground
Den her legeplads ligger ud til vandet i Brooklyn Bridge Park. Selvom den er lille, er der en stor fordel ved den, nemlig den forrygende udsigt. Bemærk, at det er en legeplads for helt små børn, men der er masser at lave i resten af parken for større børn.
- Åben fra solopgang til solnedgang
- Egner sig primært til børn i alderen 0-4 år
Større børn har måske lyst til at gå over Brooklyn Bridge.
Madison Square Park Playground
Gemt væk bag Madison Square Parks høje træer finder du denne lille legeplads. Den har et klatrestativ, gynger og et 5 meter højt springvand (om sommeren). Det er det perfekte sted at slå sig ned og spise en hurtig frokost.
- Åben fra solopgang til solnedgang
- Egner sig primært til børn i alderen 0-6 år
Køb frokost fra Eataly, som ligger i nærheden (inden middag for at undgå, der er for mange mennesker).
Union Square Playground
En af de populære legepladser på Manhattan. Legepladsen har gynger, tunneler, rutsjebaner, et springvand og en masse andre ting ungerne kan give sig i kast med. Hver mandag, onsdag, fredag og lørdag afholdes Union Square Greenmarket. Her kan du købe lækre sandwich og juice, når børnene trænger til lidt at styrke sig på.
- Åben fra solopgang til solnedgang
- Egner sig primært til børn i alderen 0-12 år
- Der er toiletter ved legepladsen
Tom Otterness Playground
Legepladsen har en rutsjebane, sten man kan klatre på og sprinklere. Det, der gør legepladsen speciel, er rutsjebanen skabt af Tom Otterness. Han er en meget berømt kunstner i New York, og han har også lavet skulpturerne ved subway-stationen 14th Street. Her møder du primært børn, der bor i den 53 etager høje skyskraber, der ligger i nærheden.
- Altid åben
- Egner sig primært til børn i alderen 2-6 år
Washington Square Park Playgrounds
I denne park finder du flere legepladser, og eftersom Washington Square Park ikke er så stor, finder du nemt dem alle. Der er et stort springvand børnene kan lege i, et legeområde med kunstigt græs for de mindste og en legeplads med rutsjebaner og klatrestativer. Det hele er nyrenoveret, og det kan bestemt anbefales at lægge vejen her forbi.
- Åben fra solopgang til solnedgang
- Egner sig primært til børn i alderen 0-12 år
- Der er toiletter ved legepladsen
South Street Seaport
På den her legeplads kan børn lege med sand, vand og løse “mursten” lavet af skumgummi, som opmuntrer børnene til at bruge deres fantasi. Det her er den sjoveste legeplads i Downtown Manhattan er her på South Street Seaport!
- Åben fra kl. 09.00 til 17.00
- Egner sig primært til børn i alderen 6-12 år, selvom yngre børn også kan have det sjovt her
Pier 25 Play Area
Legepladsen ligger på Pier 25 ved siden af Hudson River. Det betyder, at dit barn kan lege med små både tæt på havnen, og nyde udsigten over New Jersey og One World Trade Center. Pier 25 Play Area har forskellige legepladser opdelt efter alder. Der er en legeplads til børn under 3 år, og en legeplads til børn på 3-7 år med klatrestativer og en rigtig klatrevæg. Om sommeren er der også vandlegetøj. Det ganske særlige ved Pier 25 er, at der også er en smuk minigolfbane med 18 huller. Det koster $ 10 per person (børn $ 5) at spille minigolf, inklusive leje af udstyr.
Det er den flotteste legeplads i TriBeCa. Den fine beliggenhed gør det også til et super sted for forældrene at læne sig tilbage og nyde omgivelserne.
- Åben fra kl. 08.00 til solnedgang
- Egner sig til børn i alle aldre
- Der er offentlige toiletter samt mulighed for at købe mad og drikke ved legepladsen
Domino Park Playground
Domino Park Playground ligger i Domino Park, hvor du kan nyde udsigten over Manhattans skyline. På legepladsen kan børnene køre ned af en af rutsjebanerne eller spille volleyball på banen. Det er også et dynamisk sted; der er altid elementer, der ændrer sig for at holde det sjov for alle. Det er nemt at se dine børn lege her.
- Åben fra morgen til aften
- Mest egnet til børn i alderen 0-8 år
- Denne legeplads har offentlige toiletter, mad og drikkevarer tilgængelig
The Battery Playscape
Du kan finde The Battery Playscape i Battery Park. Denne legeplads er værd at tage en omvej for, da den er enorm, og der er meget for børn at lege med. Der er en sandkasse, rutsjebaner, en klatrevæg og et amfiteater. Dine børn kan lege her før eller efter dit besøg i Frihedsgudinden, da terminalen ligger ved siden af parken. På Staten Island Terminal kan du også få noget frokost at nyde på legepladsen, eller du kan medbringe din egen frokost.
Hjalp denne artikel? Anbefal den ved at give mig en bedømmelse: