Midtown Manhattan i New York

Manhattan udgør den væsentligste del af New York City. Midtown Manhattan udgør sammen med Uptown og Downtown Manhattan de tre dele, som øen Manhattan inddeles i. Mange skyskrabere tårner sig op i byens finanscentrum, og der er flere end 3 millioner folk, der arbejder her på daglig basis.I mange tilfælde bor disse folk dog andetsteds, og derfor pendler de til og fra Midtown. I Midtown Manhattan finder du mange verdensberømte bygninger og pladser.
Contents
Times Square
Times Square kaldes fra tid til anden for verdens centrum. Der er ingen anden plads i verden, hvor så mange folk fra forskellige kulturelle baggrunde mødes hver dag. Times Square ligger i krydset mellem de to gader 7th Avenue og Broadway. Siden 2009 har Broadway været lukket for trafik mellem 42nd og 47th Street for at give mere plads til turisterne. På pladsen er der mange stole og borde, som man frit må benytte. Især når mørket falder på, er det lyset fra de mange billboards, der dominerer. Det er et syn, du ikke må misse på din tur til New York.
Empire State Building
Empire State Building var med sine 443 meter og 103 etager før i tiden New Yorks højeste bygning, men det er nu One World Observatory, der har den titel. Empire State Building stod færdig i 1931 og var frem til 1972 byens højeste bygning. Her overtog Twin Towers titlen, men efter terrorangrebet den 11. september 2001 var Empire State Building atter byens højeste bygning. Næsten hver dag lyser en ny kombination af farver op på Empire State Building. Disse farvekombinationer har forskellige betydninger. Empire State Building har holder åbent ale årets dage.
Chrysler Building i Midtown Manhattan
Chrysler Building er en af de flotteste bygninger på Manhattan. Hele 319 meter rager Chrysler Building op, og det var den andenhøjeste bygning i New York i årtier. Eftersom Chrysler Building ikke er åben for offentligheden, så er det fra Empire State Building, du bedst kan opleve den.
Top of the Rock og Rockefeller Center
Rockefeller Center er nok mest kendt for sin skøjtebane med guldstatuen. “Centeret” ligger i hjertet af Manhattan og består af 14 bygninger, der er bygget mellem 1929 og 1940. Observationsdækket Top of the Rock har været der siden 2008. Fra Top of the Rock kan du nyde udsigten over Manhattan, Queens, New Jersey og Brooklyn.
Grand Central Terminal
Grand Central Terminal er sammen med Penn Station New York Citys vigtigste stationer. Grand Central Terminal kaldes også i folkemunde for Grand Central Station. Foruden almindelige tog, er der fem subway-linjer – 4, 5, 6, 7 og S – du kan tage her. Grand Central Terminal er et must-see. Når du er i New York.
Hvor mange bydele består New York af?
I hvilket område af New York skal jeg bo?
Hvor mange distrikter er der på Manhattan?
Hjalp denne artikel? Anbefal den ved at give mig en bedømmelse: