Hvad skal man se i Lower East Side
Lower East Side i New York er et af Manhattans kvarterer. Det ligger mellem Lower Manhattan og Brooklyn samt mellem Manhattan Bridge og Williamsburg Bridge. I området forenes det gamle med det nye. Her finder du lave bygninger af ældre dato ved siden af de nye og moderne skyskrabere. Lower East Side er ganske hip og alsidig bydel, så der er massere af ting man skal se her. Charmen ligger i, at den rå og kunstneriske atmosfære forenes med alle de nye, luksuriøse hotspots.
Eric's Index
Hvad skal man se i Lower East Side
Rustne brandtrapper og skumle gyder bidrager til den atmosfære, der præger Lower East Side. Det kan være, du føler dig lidt utryg her, men det er der ingen grund til. Dog anbefaler jeg, at du som turist holder dig fra området omkring Williamsburg Bridge om natten. Lower East Side er primært et skoledistrikt, hvilket måske ikke lyder så tiltalende, men det gør det også til en autentisk New York-oplevelse. Der er eksempelvis den rå Coleman Skatepark under Manhattan Bridge, som står i stærk kontrast til de elegante glasskyskrabere i Midtown.
Der er dog flere gode grunde til at aflægge kvarteret et visit – især hvis du har mere end fire dage i New York. Udforsk området på en lang gåtur, ved f.eks at følge East Village – Lower East Side vandreruten, eller tag en afstikker fra cykelturen langs East River. Bemærk, at der er en meget trafikeret vej mellem cykelstien og floden. Sørg også for at lægge vejen forbi Pier 35, som byder på fire gyngebænke, hvorfra du har en skøn udsigt til både Manhattans og Brooklyns skyline.
Museer på Lower East Side
Der er nogle interessante museer at besøge i Lower East Side. Du kan f.eks. lægge vejen forbi Museum at Eldridge Street, som ligger i en synagoge fra det 19. århundrede. Hvis du er interesseret i Lower East Sides mindre “fashionable” historie, kan du tage til 103 Orchard Street, hvor du finder Lower East Sides Tenement Museum. Du kan deltage i forskellige ture, som giver dig et indblik i, hvordan folk levede for over 100 år siden. Dengang boede flere fattige familier i trange, gamle og nedslidte bygninger.
Cruises fra Lower East Side
Pier 36 er også placeret på Lower East Side; molen, hvorfra nogle bådture afgår. Her kan du hoppe på en båd for at fejre en særlig lejlighed på vandet eller sejle rundt i New Yorks farvande på et sejlskib.. Du kan for eksempel fejre nytårsaften på vandet og se fyrværkeriet 4th of July.
Lower East Side guidet tur
Du kan også bruge smagsløgene til at udforske Lower East Sides kultur med! Tag med en guide rundt i denne bydel, og besøg flere madsteder. På en Lower East Side Food and Culture Tour går du rundt i området sammen med en guide og resten af den lille turgruppe. Her er I på jagt efter den bedste mad, kvarteret byder på. På Lower East Side kan man få retter fra alverdens lande og kulturer. Den guidede tur byder ikke alene på smagsprøver, for du hører også om, hvordan retterne fandt vej til New York i sin tid. Du lærer også mere om selve Lower East Side. Altså kan du her bruge smagsløgene til at lære et kvarter bedre at kende … Kan det blive bedre?
Hvis du vil opleve nattelivet i Lower East Side, kan du tage med på en Speakeasy Tour. Besøg flere hemmelige barer og oplev mere af New York.
Essex Market NYC
Delancy Street på Lower East Side er kvarteret hjerte. Her finder du de autentiske newyorker bygninger ved siden af nye bygningskomplekser, og Essex Market huses i et af disse. Markedet består af en samling af små, lokale virksomheder med hver deres specialiteter. Essex Market har faktisk eksisteret i over 100 år, men er for nyligt flyttet ind i denne nye, moderne bygning. Det er et godt sted at snuppe en bid mad, når du udforsker Lower East Side.
Lower East Side shopping
Lower East Side i New York er blevet lidt af et shopping- og modemekka. Mange upcoming designere søger mod kvarteret, mens stadig flere secondhandbutikker og andre butikker åbner i de forhenværende lejligheder og huse. Disse butikker kan man bruge timevis i på jagt efter gode og unikke fund. Vis du gerne vil gøre nogle røverkøb, så tag til Orchard Street. Hvis du er til sneakers, bør du ikke springe Lower East Side over. Du kan finde nogle af New Yorks sneaker-butikker her.
Restauranter på Lower East Side
Du kan simpelthen ikke tage til Lower East Side uden at slå et smut forbi Katz’s Deli. På den diner er det hele XL! Det gælder alt fra selve delien til de drikkevarer og sandwicher (prøv den med pastrami), der bliver serveret der! Her er det hele stor, større, størst i bedste USA-stil. Ærligt talt så er Katz’s Deli hovedsageligt populær fordi det var optagelsesstedet for den legendariske scene fra filmen “When Harry Met Sally”. Det er ganske vist her ved et af bordene, at Meg Ryan fakede en orgasme. Skiltet med teksten “‘Where Harry met Sally… hope you have what she had!’ afslører, hvilket bord det skete ved.
Hvis du vil have en hurtig bid mad, anbefaler jeg at tage til Russ & Daughters (179 E Houston Street). Russ & Daughters blev grundlagt i 1914 og har mange østeuropæiske og jødiske produkter og retter. Kagerne og bagels (med laks) er de bedste! Kan varmt anbefales.
Hoteller på Lower East Side
Hvis du gerne vil bo på Lower East Side, så anbefaler jeg, at du booker dig ind på det farverige citizenM Bowery Hotel. Det byder på en lang række faciliteter, og tilmed huser det et museum! The Ludlow, Moxy NYC Lower East Side og Hotel Indigo Lower East Side er også gode hoteller på Lower East Side.
Hjalp denne artikel? Anbefal den ved at give mig en bedømmelse: