Shopping på Fifth Avenue

Shopping på Fifth Avenue

Det er en drøm for mange at tage på shopping på Fifth Avenue i New York. Fifth Avenue strækker sig over et stort område. Den starter nord for Washington Square Park i Greenwich Village, og går hele vejen op til 143rd Street i Harlem. Den mest velkendte del af gaden er mellem 49th Street og 60th Street, som er et af de dyreste steder i verden at shoppe!

Contents

Luksusbutikker i New York

Der ligger rigtig mange luksuriøse og dyre butikker på Fifth Avenue mellem 49th og 60th Street. Velhavende newyorkere har shoppet her helt tilbage til 1906, og det er her, du finder de største mærker og fineste butikker. Fifth Avenue har også figureret i berømte film som “Breakfast at Tiffany’s” og tv-serier som “Gossip Girl” og “Sex and the City”. Blandt luksusbutikkerne på Fifth Avenue kan nævnes: Louis Vuitton, Gucci, Rolex, Dolce & Gabbana, Prada, Armani, Fendi, Versace og Cartier.

Shopping på Fifth Avenue - luksus butikker Shopping på Fifth Avenue Shopping - gata

Har du ikke helt så dyr smag? Så fortvivl ej, for der er også masser af butikker med mærkevarer i den lidt billigere ende af prisskalaen. Blandt disse butikker er Banana Republic, Michael Kors og Zara.

Her finder du nogle af de mest berømte butikker på Fifth Avenue i New York:

Saks Fifth Avenue – Flagship store

Det ikoniske stormagasin er kendt for sit store udvalg af kollektioner fra både amerikanske og internationale designere. Deres flagship store åbnede på Fifth Avenue i 1924 og fylder en hel blok. Faktisk er butikken så stor, at Saks Holiday Light Show, som er en en årlig juletradition, projiceres på siden af bygningen.
Adresse: 611 Fifth Avenue

Tiffany’s – Flagship store

Det berømte luksusmærke er kendt for sine smykker i de blå æsker med hvidt bånd. Men Tiffany’s butik på Fifth Avenue er mere end en bare en smykkebutik; over 40 kunstværker og aldrig før sete smykker er udstillet på de ti etager.
Adresse: 57th Street & Fifth Avenue

Shopping på Fifth Avenue - Tiffany's Shopping på Fifth Avenue - Bergdorf Goodman i New York

Bergdorf Goodman

Et stormagasin, der byder på intet mindre end ni etager spækket med mode fra eksklusive designere. Her fås en lang række luksusmærker såsom Chanel, Prada, Chloé og Marc Jacobs. Desuden stormagasinet en restaurant og café.
Adresse: 754 Fifth Avenue

Harry Winston

Kendisser som Gwyneth Paltrow, Anne Hathaway og Natalie Portman kan med jævne mellemrum ses på den røde løber med overdådige smykker fra Harry Winston. Det kommer derfor ikke som nogen overraskelse, at Harry Winston er kendt som “jeweller of the stars”.
Adresse: 718 Fifth Avenue

Andre bygninger på Fifth Avenue

Fifth Avenue har mere at byde på end bare shopping, Der er nemlig også adskillige berømte bygninger på gaden såsom Flatiron Building, Empire State Building, New York Public Library, Rockefeller Center, St. Patrick’s Cathedral og Trump Tower.

Området på vestsiden af Central Park mellem 82nd Street og 105th Street kaldes også Museum Mile. Her ligger der museer som perler på en snor, bl.a. Solomon R. Guggenheim Museum (88th Street). Hvert år i juni er der en Museum Mile Festival, hvor museerne promoveres i håbet om at øge besøgstallene. Mens festivalen står på, er det gratis at besøge Museum Miles ti museer, deriblandt Metropolitan Museum of Art.

Derudover foregår New Yorks festlige parader såsom Macy’s Thanksgiving Parade som oftest på Fifth Avenue.

Hjalp denne artikel? Anbefal den ved at give mig en bedømmelse:

Ved at fortsætte med at bruge dette website giver du samtykke til brug af cookies og privatlivspolitikken. Find ud af mere her.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev